Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde

Flødekartofler med aubergine

3 kommentarer


Grøntsagerne kan varieres som du har lyst til. Prøv den med tynde skiver knoldselleri, porre eller pastinak! Husk dog at balancere grøntsagerne med kartofler, som der dem der suger saucen og gør den fast. Lykkedes det alligevel at lave en gratin der er blevet for flydende, kan du lade den stå og køle af ½ time – 45 min hvorefter den vil samle sig betydeligt. Det er under alle omstændigheder en god idé at lave den i god tid så både gratinen og smagen kan samle sig.

Ingredienser (til 2-3 personer)

  • 4-5 store kartofler
  • ½ aubergine
  • 1 lille løg
  • ½ rød peberfrugt

Flødesauce

  • 1 brik plantefløde
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 knivspids karry
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk. gærflager
  • 2 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Godt med revet muskatnød

Fremgangsmåde

Auberginen skæres i ca. ½ cm. tynde skiver, pensles med en marinade er lige dele olie og sojasauce/tamari og bages ved 200 grader i ca. 10 min.

Kartoflerne skrælles og skæres i ca. ½ cm. tynde skiver. Løg og peberfrugt skæres ligeledes i tynde skiver og anrettes skiftevis sammen med kartoflerne og de bagte aubergineskiver et ovnfast fad.

Bland ingredienserne til flødesaucen i en skål og fordel den over grøntsagerne.

Flødekartoflerne sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min. Begynder overfladen at blive for mørk inden grøntsagerne er færdige, skrues der ned for varmen og et stykke sølvpapir lægges hen over dem.

Serveres med en masse grøntsager og evt. et par veggie-deller ved siden af. Riv godt med muskatnød hen over flødekartoflerne inden servering!

1503884205_51439c4ad32

3 thoughts on “Flødekartofler med aubergine

  1. Jens's avatar

    Hvor lækkert. Jeg elsker flødekartofler, men jeg har ikke fået det siden jeg blev veganer. Af en eller anden grund troede jeg slet ikke man kunne lave det vegansk – jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg troede det.

    Men nu glæder jeg mig til jeg igen skal have flødekartofler – tusind tak for opskriften. 😀

    Like

  2. Luna Krause's avatar

    Velbekomme – håber det bliver vellykket. 😀

    Like

  3. Søs Gerster Engbo's avatar

    Man kan også bruge en dåse kokosmælk og champignoner – det bliver også virkelig lækkert! 🙂

    Like

Skriv et svar til jensdrejer Annuller svar