Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Dejlig dhal

2 kommentarer


Dejlig dhal

Dhal er en indisk ret som ikke-indere verden over efterhånden har taget godt til sig, og med rette! Den er hammer sund, billig, nem at lave – og lad os bare indse det, ALLE dhal er dejlige, men dette er én af mine personlige favoritter, som jeg laver rigtig ofte. Jeg synes en dhal er særligt dejlig når linserne koges møre inden de tilsættes, da det gør den mere luftig. (Et lille trick jeg lærte engang fra en kvinde der ejede en café i Århus, og som lavede fantastisk mad!) Der må derudover gerne være drøn på krydderierne, og citronsaft i for at skabe balance mellem det salte og det stærke.

Ingredienser (til 4-6 personer)

  • 3 dl røde splitlinser
  • 6 dl koldt vand (til kogning)
  • 1 ½ dl flået tomat
  • 1 ½ dl kokosmælk
  • 3 dl koldt vand (til retten)
  • 2 finthakkede rødløg
  • 3 porrer i tykke skiver
  • 2 groftrevede gulerødder
  • 4 fed finthakkede hvidløg
  • 2 bouillonterninger
  • 1 spsk. citronsaft
  • ½ tsk. havsalt
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1/4 tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • ½ spidskommen
  • ½ tsk. allehånde

Fremgangsmåde

  1. Skyl de røde splitlinser og kog dem møre i 6 dl vand. Det tager ca. 10 minutter.
  2. Steg løg og hvidløg i lidt olie, og de mange dejlige krydderier tilsættes efter et par minutter.
  3. Kom derefter grøntsagerne, de kogte røde linser (samt hvad der er tilbage af kogevandet), bouillon, flået tomat, vand og kokosmælk i, og lad retten småsimre i 10-15 minutter.
  4. Smag retten til med citronsaft til sidst.

Måske synes du der skal mere salt eller cayennepeber i. Hvis der er små hoveder der spiser med kan det imidlertid være en god idé at holde igen, men drysse ekstra over sin egen portion ved servering. Retten spises som den er, eller sammen med ris, fladbrød såsom chapati eller naan, hakket persille eller frisk koriander.

Velbekomme!

Dejlig dhal

Forfatter: Luna Krause

Mor, bonusmor, blogger på Månebarnet, madaktivist, ildsjæl, medstifter af Danmarks veganske forening ♡

2 thoughts on “Dejlig dhal

  1. Hold nu op, Luna. Det er nok den bedste Dahl, jeg har smagt! Jeg var simpelthen nødt til !!! at tage 2 gange ;o) Tak for endnu en skøn opskrift 😀 – og hvor heldig har jeg lov at være? Der er rester til i morgen. Mums

    Like

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s