Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Kartoffel-lasagne

14 kommentarer


Ingredienser (til ca. 4 personer)

  • 10-12 melede kartofler
  • 400 g. hakket flået tomat
  • 4 spsk. tomatpure
  • 2 løg i strimler
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 frisk grøn chili
  • 4-5 fed hvidløg
  • ½ tsk karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 6-7 spsk. ajvar
  • Havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Rasp til at drysse på toppen

Fremgangsmåde

Start med at lave en tomatsauce ved at stege rødløg skåret i tynde strimler i rigeligt olie ved svag varme. Tilsæt finthakket grøn peberfrugt og grøn chili. Steg eller “brænd” herefter tomatpureen af i et par min inden også den flåede tomat og ajvar tilsættes, samt hvidløg, Smag til med salt, peber og karry og lad saucen simre men du skræller og skærer kartoflerne i ca. ½ cm tykke skiver.

Start lasagnen med at lægge lag tomatsauce i en ca. 24×24 cm form og læg kartofler i et tæt lag ovenpå. Drys med salt og peber. Herefter følger endnu et lag tomatsauce, og endnu et lag kartofler. Slut af med tomatsaucen og drys evt. med rasp. Ristede og knuste nødder kan bruges i stedet for rasp af dem som ikke tåler gluten. Bag lasagnen midt i ovnen ved ca. 200 grader i 1 time. Som tilbehør kan serveres brød, salat eller som i dette tilfælde – bagte aubergineskiver og butternut squash.

Du kan selvfølgelig også vælge at lave kartoffel-lasagnen mere traditionel med en vegansk bechamelsauce som du finder en opskrift på her.

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

14 thoughts on “Kartoffel-lasagne

  1. Uhmm, det ser godt ud! Tror vist snart det er lasagne-tid 😛

  2. Mmh… Det ser lækkert ud…

    Alternativt kan man toppe med tomatskiver og sesamfrø…
    Det er et hit på lasagnen hos mig…

  3. Hej Jakob (min med-mad-nørd 🙂 )

    God idé! En god hjemmelavet bechamelsauce med masser af muskatnød ville også fungere udmærket under et lag tomatskiver. 😀

    Knus fra Luna

    • Det tager jeg som en kompliment 😉

      Uh ja! vegansk bechamel – det må jeg altså også snart kaste mig over…

      • Det var bestemt en kompliment! 🙂 Åh ja… Så skal du jo nok til at have gang i gærflagerne igen. Kan det passe at du ikke var ellevild med dem? Jeg skal have dig til at smage et eller andet jeg har lavet med dem en dag, fx min flødestuvede spinat? Som fyld i en grahamspirog muligvis?

  4. Åhhh, hvor frådefryd ;):D

  5. Hold da helt op hvor smagte den altså bare godt – selv min kødfrådende familie var helt vild med den! Den må klart føjes til opskriftssamlingen 🙂 Btw, fed blog du har! Har brugt den meget som inspiration, siden jeg blev vegetar for 5 måneder siden 🙂

  6. Hej CelinaMoon (Sikke et smukt navn 🙂 )

    Fedt at både du og din familie var vild med opskriften. …og tillykke med vegetar-valget! Håber det går godt med det. Jeg selv er nu veganer på 4 måned, og rigtig glad for det.

    God weekend!
    Luna/Månebarnet

  7. det ser lækkert ud! Det skal prøves i aften. I ingredienslisten står der, at man skal bruge avjar.. Kan ikke helt hitte ud af hvor og hvordan?
    god weekend
    kathrine

    • Hej Kathrine

      Jeg har tilføjet det til opskriften. Sammen med den flåede tomat. 🙂

      ~ Luna

      • Jeg tror, hun mener, hvad det var og hvor du køber 🙂 Det kunne jeg så ihvertfald godt tænke mig at vide. Ser lækkert ud, og så lige et sidste spørgsmål – det flotte tallerkner, hvor har du fået dem? God weekend.

        • Nej den er god nok, jeg havde glemt at skrive det ind i opskriften hvor det skulle i. 🙂 Du kan købe det i nogle dagligvarebutikker men helt sikkert hos grønthandlere. Ja, de er virkelig flotte. Min ekskærestes mor har lavet dem til mig. Jeg har også dybe skåle med samme motiv.

          God weekend!

  8. Den der helt runde dims der ligger ved siden af lasangen, hvad er det? Den ser lækker ud!! (:

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s