
Ingredienser (Til ca. 8 skiver toastbrød)
- 3 dl. plantemælk
- 1 dl æggeerstatning
- 2 spsk. brun farin
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. sukker
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde
- Blend alle ingredienserne med en stavblender, i en blender eller en minihakker, og kom dejen i en skål stor nok til at en skive toastbrød kan dyppes deri.
- Lad brødet ligge i blandingen og suge et øjeblik inden det steges sprødt på en pande i lidt plantesmør.
Nyd de lune arme riddere med et drys kanelsukker
eller lidt ahornsirup på toppen!

12/03/2011 kl. 9:22 am
det der No Egg er mest kartoffelstivelse, kunne man ikke bruge alm. kartoffelmel? Har iøvrigt selv experimenteret med boghvedemel, det får også tingene til at klæbe lidt sammen…
toastbrød – mener du hjemmebagt brød skåret i skiver? – tror det brød man kan købe indeholder mælkeprdukter…køber det dog aldrig selv.
LikeLike
19/03/2011 kl. 12:32 am
Kære Luna
Tusind tak for masser af inspiration til den veganske/vegetariske livsstil!
Jeg har taget mange af dine gode råd og opskrifter til mig…så nu er det min tur til at give dig lidt tilbage! Som mange efterhånden ved, er det vigtigt at få tilført Omega-3-fedtsyrer i kosten. Sagen med disse sarte fedtsyrer er imidlertid er de ikke tåler opvarmning. Derfor kan man heller ikke stege med rapsolie, hørfrøolie og lignende olier med højt indhold af flerumættede fedtsyrer, uden at der dannes sundhedsskadelige stoffer. Disse olier indgår i margarineprodukter som Becel. Hvilket i øvrigt heller ikke er koldpressede og dermed sunde olier. Jeg kan anbefale biokemiker og sundhedsvejleder Umahro Cadogans bøger og tilgang til olier og mad i øvrigt (på nær kødet-selvfølgelig!!) I bogen “Køkkenrevolution på høje hæle” skriver han bl.a. om hvorfor det er vigtigt kun at bruge fysisk eller mekanisk koldpressede og uraffinerede olier. Hvis der ikke står denne betegnelse på en olie/margarine må man regne med, at olien har været igennem en meget voldsom proces, hvor både velsmag og sundhedsfremmende egenskaber fjernes. Først udtrækkes olien fra oliven, hørfrø eller lignende via kraftig varme og opløsningsmidler. Dernæst koges olien, så opløsningsmidlerne igen fordamper…eller det meste af dem!! Andre midler i behandlingen af olien er kaustisk soda (ingrediens i toiletrens), fosforsyre og kemisk blegeler. Nu er olien så harsk og ildelugtende at man ikke skulle tro den skulle bruges som mad! Derfor damprenses olien, så dårlig smag og lugt fjernes. Efterfølgende kan olien også hærdes for at gøre den fast (margarine) I gennem hele processen dannes i øvrigt en mængde transfedtsyrer, som er yderst sundhedsskadelige. Ja, hvem har overhovedet lyst til at sætte tænderne i et så udpint produkt?? Til dine skønne, arme riddere og stegning i øvrigt, vil jeg derfor anbefale at man steger i økologisk smør, økologisk jomfru kokosolie eller en koldpresset økologisk jomfruolivenolie…Velbekomme!
PS. Omega-3 olie kan f.eks spises ved at tilsætte 2 spsk. økologiske koldpresset hørfrøolie eller 2 spsk. økologiske kværnede hørfrø til den daglige smoothie! I øvrigt findes der koldpressede margarineprodukter i helsekostbutikker….
LikeLike
19/03/2011 kl. 12:35 am
Forresten: Mht. koldpressede magariner, må de stadig IKKE bruges til stegning, men på brødet ; )
LikeLike
25/03/2011 kl. 10:33 am
Hej Christine
Wauw…. Sikke en masse du havde at sige om olier. Tak skal du ha’! Meget af det vidste jeg i forvejen, men det omkring procesen er nyt for mig. Føj… Selvom jeg ved at fx margarine ikke er det sundeste i verden, bruger jeg det alligvel fra tid til anden, (fx når jeg laver hvidløgs”smør” – det er bare lidt svært at lave med olie. ;)) men jeg er altid villig til at eksperimentere med sundere alternativer. Fx er der ingen grund til at komme margarine i tærtedej eller kage da resultatet bare bliver 10 gange bedre med olie. Men det kræver jo lige at man får øjnene op for det.
Mvh Luna/Månebarnet
LikeLike
03/04/2011 kl. 12:41 am
Hej igen Luna
Til dit hvidløgssmør kunne du jo vælge en margarine på koldpressede olier f.eks. Vitaquell som fåes i helsekostbutikker….
LikeLike
03/06/2011 kl. 12:38 pm
hvor mange æg svarer en dl til? For på No Egg er det jo angivet i 2 spsk vand + 1 tsk No Egg = 1 æg
LikeLike
10/12/2012 kl. 10:00 am
Jeg har netop lavet dem og de blev SUPER lækre! Jeg havde en fornemmelse for noget go’ topping som jeg fulgte og kan derfor glædeligt anbefale at mose en banan og så smide det på som fyld hvis man gerne vil have noget der mætter lidt – Dog havde jeg også én toast med sirup – Jeg skulle lige prøve 😉
Jeg har bare ét spørgsmål: Det er ikke meningen at de som sådan skal være sprøde, vel? For i så fald lavede jeg dem perfekt! Tusind tak for opskriften og for den dejlige blog – Hver gang jeg har lyst til en opskrift der typisk ikke findes i veganske udgaver, så smutter jeg herind og snuser lidt omkring og finder tit det (og meget mere) jeg har brug for, så tak!
LikeLike