Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Friskefrikadeller

Skriv en kommentar


Friskefrikadeller tekst 2

Jeg har eksperimentet meget med at bruge kikærtemel som base i frikadeller de sidste par måneder, og jeg har glædet mig til at dele denne opskrift med jer!

Disse dunser er ligeså nemme at stege som mine populære labre linse-lunser, men de er hurtigere at lave, glutenfrie, og så kan de varieres alt efter, hvad man lige har i køleskabet af grøntsager. Jeg skifter mellem at komme enten ærter, hakket persille, spinat, grønkål, tørret tang, ramsløg, broccoli eller andre grønne sager i sammen med løg og tomat, som jeg aldrig udelader, da løg understreger den velkendte frikadelle-smag, og tomat gør dunserne perfekt saftige.

Tænk rød, gul, grøn!

Friskefrikadeller 1

Jeg kommer også ofte en spsk. ribsgele i for sødme samt et par spsk. gærflager i for et give dem endnu mere umami. Kikærtemelet giver dellerne en ‘ægget’ og ‘meaty’ smag, men de skal have et drys loppefrøskaller så konsistensen ikke bliver for kompakt. Både kikærtemel og loppefrøskaller kan købes i almindelige dagligvarebutikker.

Ingredienser (10-12 stk)

  • 2 dl kikærtemel
  • 2 dl koldt vand
  • 4 tsk. loppefrøskaller
  • 1 tomat i fine tern
  • 1 finthakket løg
  • 1/4 tsk. karry
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 knivspids røget paprika
  • ½ tsk. allehånde
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 ½ dl frosne ærter (eller andet grønt)
  • (Evt. 3 spsk. gærflager)
  • (Evt. 1 spsk. ribsgele)

 

Fremgangsmåde

Bland kikærtemel, krydderier, loppefrøskaller, salt og de finthakkede grøntsager i en skål. Tilsæt koldt vand og lad farsen hvile i 5 minutter. Steg derefter frikadellerne på begge sider ved middel varme. De skal kun vendes en enkelt gang, når de begynder at blive let faste, og har fået en sprød og gylden skorpe.

Friskefrikadeller 4

Server friskefrikadellerne til f.eks en kartoffelsalat, kom dem i pitabrød, eller brug dem kolde som pålæg.

Forfatter: Luna Månebarn

33-årig livsnyder, madblogger, madskribent, mor og veganer...

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s