
Selvom sommeren har forladt os er vi gået en fantastisk tid i møde hvad angår årstidens grønt. Kål er sundt, billigt og bæredygtigt, og efterårets skatkammer kombineres her med sommerens glød(er), i denne opskrift på grillet spidskål!
Ingredienser (2-4 personer)
- 1 spidskål
- 1 spsk. olie
- 1 spsk. citronsaft
- ½ tsk. havsalt
- 1 fed revet hvidløg
- Friskkværnet peber
- Evt. røget paprika
- Evt. Cayennepeber
Fremgangsmåde
Vask og afdryp spidskålen, skær den i fire kvarte, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bland marinaden, og pensel den på alle flader, og gerne under nogle af lagene af blade, hvis du kan komme til det. Grill den i ovnen i 5 minutter, men vend den undervejs, så fladen der starter med at vende nedad også bliver grillet.
Server f.eks den grillede spidskål som tilbehør til en grov salat med kerner eller bønner, eller til en krydret risret.




You must be logged in to post a comment.