Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


Skriv en kommentar

Varm asparges/kartoffelsalat


Ingredienser (2 personer)

  • 4-5 skiver grillet kartoffel (eller stegte)
  • 8-10 friske grønne asparges
  • 1-2 spsk citronsaft
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Lidt frisk romarin

Fremgangsmåde

Knæk bunden af aspargeserne og skær dem over 2 gange. Steg (eller grill) dem på en god varm pande i lidt olivenolie, skær kartoffelskiverne i stænger og tilsæt dem. Smag til med salt, peber og citronsaft. Drys med rosmarin og cashewnødder til sidst. (Andre nødder, kerner og frø kan andvendes. fx. ristede græskarkerner)


2 kommentarer

Solskins salat


Ingredienser (2 personer)

  • 1-2 gulerødder
  • 1 tsk. hvid balsamico
  • 1 æble (Gerne rødt og let syrligt)
  • 1 lille håndfuld rosiner
  • 1-2 tsk. gomasio

Riv gulerødder og æble og bland med hvid balsamico samt gomasio. Fordel rosinerne på toppen..


5 kommentarer

Kartoffelsalat med mango og dild


Denne salat er ikke mindre end perfekt til grillmad, og den har den fantastiske evne, at den kan stjæle al opmærksomhed fra den øvrige grillmad! …også når flere i selskabet er altspisende. Kartoffelsalaten er blevet til ved lidt af et tilfælde. Et heldigt tilfælde! Den er blevet lavet rigtig mange gange siden, og mange skriver eller fortæller mig at dette er én af deres absolut yndlingsopskrifter på kartoffelsalat. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det er min. 😀

Ingredienser (2-3 personer)

  • 400 g. kartofler
  • 1 moden mango
  • ½ bundt frisk dild
  • 2-3 soltørrede tomater
  • 2 spsk. koldpresset olivenolie
  • 2 spsk. friskpresset citronsaft
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk. sennep (gerne dijon)
  • ½ tsk. karry
  • Salt og peber
  • En lille håndfuld ristede græskarkerner
  • Evt. lidt rucola salat
  • Evt. et par spsk. finthakket løg

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i god tid. Kartoffelsalaten bliver bedst hvis kartoflerne er nykogte, men let afkølede. Sørg for at salte kartoflerne godt! Specielt hvis du anvender kartofler med skræl på. Der skal mere salt i vandet end du tror, men resultatet bliver nogle meget bedre spisekartofler. Det hjælper ikke at tonse en masse salt hen over nogle undersaltede kartofler, så husk – godt med salt i kogevandet!

Når kartoflerne er afkølede, skæres de i store tern. Skær også mangoen i tern. Lav derefter marinaden af olie, citron, hvidløg, karry, sennep, dild (tørret kan bruges, men frisk er bedst), salt og peber. Tilsæt skiveskåret soltørret tomat samt mangotern, hæld marinaden ud over kartoflerne, og bland forsigtigt kartoffelsalaten. Til sidst drysses kartoffelsalaten med tørristede græskarkerner og lidt  flagesalt.

.