Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Vegansk mayonnaise

39 kommentarer


Ingredienser (ca. ½ liter)

  • 1 dl. neutral sojamælk
  • 1½ dl neutral rapsolie
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. karry
  • Evt. en knivspids sort salt

.

Fremgangsmåde

Kom sojamælk og alle ingredienser undtaget olien i et blenderglas. Blend et par sekunder og tilsæt derefter olien. Lad olien flyde ovenpå.  Løft stavblenderen en anelse i den ene side men hold den tæt på bunden mens du blender. Når du fornemmer at mayonnaisen begynder at tykne kan du blende den igennem og evt. smage den til med mere salt, sennep, karry eller andre spændende krydderier.

Ligesom med traditionel mayonnaise med æg er der en lille chance for at den skiller. Hvis du vil være helt sikker på det ikke sker, kan du tilsætte olien i en meget tynd stråle mens du blender. Men, prøv dig frem med metoden beskrevet øverst. Det er virkelig nemt når du lige har fået fornemmelsen for hvor meget du skal løfte stavblenderen. Glæd dig til at eksperimentere med din helt egen yndlings mayo!

.

Spis mayonnaisen på brød under eller ovenpå pålæg, servér den til ovnbagte fedtfri pomfritter eller i bagte kartofler – til dette formål kan en “bearnaise” variant med tørret estragon anbefales !

.

Author: Luna Månebarn

30-årig livsnyder, madblogger, madskribent, mor og veganer...

39 thoughts on “Vegansk mayonnaise

  1. Nøøj hvor jeg glæder mig til at prøve denne. Jeg har længe gået og savnet mayonnaise på min tomat-mad, så hvor blev jeg glad da jeg så dette indlæg på bloggen :)

  2. Uhm, nemt og hurtigt! En super overspringshandling midt i arbejdet. Vil bruge min i en kartoffelsalat, tror jeg:)

  3. Tusind tusind tusind tusind tusind TAK. Det her lyder måske overdrevet, men du har reddet min uge, muligvis mit år. Jeg har SAVNET mayonnaise siden jeg blev veganer, og denne her er intet mindre end fantastisk. Jeg tror faktisk jeg græd lidt af glæde da jeg smagte på den første gang. Tak!

    • Hold da wauw Kristine… Men nej! Det lyder ikke overdrevet. Jeg kender det, og det er så skønt når det går op for én, igen og igen, at man ikke skal lide afsavn ved at spise vegansk. Man skal bare liiige finde frem til guldet.;)

      Tak for din skønne reaktion – den gjorde mig glad. :)

  4. Et “lille” spørgsmål – kan den laves med andet end sojamælk? Jeg kan ikke tåle soja, og det er generelt et stort problem ift erstatninger, og lige netop mayonnaise er så svært at undvære… ;)

    • Hej Pia

      Jeg har ikke selv forsøgt det, men jeg har fået samme spørgsmål fra én der prøvede med andre plantemælkstyper og som kunne fortælle at det ikke blev særligt godt. Hvis du er heldig kan du måske købe mayonnaise lavet på rismælk i din nærmeste helsekost? Eller, de kan bestille det hjem til dig?

      Mvh Luna/Månebarnet

  5. Pingback: 2 slags kold kartoffelsalat a la veganer « JENS DREJER

  6. Hej Luna
    Det er alle tiders mayonnaise. Her i huset er vi altspisende, men indtager mest vegetarisk mad. Manden var meget skeptisk da jeg fortalte om opskriften. Den skepsis holdt dog kun, til han havde smagt den. Det er den mayonnaise der fremover vil blive spist her i huset. Tusind tak for opskriften.
    venlig hilsen
    Inge V

  7. hvor lang tid kan den holde sig på køl?

  8. Den ser RIGTIG lækker ud – jeg synes det er lidt sjovt, at det kan blive tykt med de ingredienser? :)
    Jeg er ikke helt enig med dig mht sundheden. Medmindre man ligefrem kører hele portionen ind på én dag, så er rapsolie faktisk noget af det gode fedt som vi iøvrigt skal have hver dag. Så den kan man vist sagtens spise – ovenikøbet med BEDRE samvittighed, da der ikke er (fedende) æggeblomme i.
    Tak for en smuk og inspirerende blog :)
    ~Sheila~

    • Ja, det er ret sjovt. Jeg plejer gerne at sige, at det er kemi og magi (!) der får den til det. ;)

      Mht. det med sundheden, så skyldes det at jeg aller helst slet ikke brugte olie, men fik det gode fedt direkte fra deres naturlige kilder. Derudover har jeg ikke gode erfaringer med at bruge koldpresset olie til mayoen her. Hvilket jo vil gøre den lidt sundere. Koldpresset rapsolie synes jeg slet ikke om i den, og koldpresset solsikkeolie smagte desværre også for meget igennem.

  9. det lyder jo virkeligt lækkert, men min blir bare ikke rigtig tyk, du har ikk brugt fløde istedte for mælk??? :0))

    • Hej Camille. Nej, det er sojamælk jeg bruger. Prøv at læs mine instruktioner igennem én gang til. Det er vigtigt at olie og mælk blandes langsomt. Jeg håber rigtig meget det lykkes for dig, for det er bare den mest cremede og geniale mayonnaise jeg nogensinde har smagt. :D

  10. jeg gir dte klart en chance til, har nemligbrugt den som en dressing på min salat i går og i dagog mmmmmmmmmmmm sådan er den altså også lækker :0))) ( jeg har allerede spist det hele….UPS!!!)

    • Hmm… jeg fik også en sjov blanding af dressing og mayonaise, som smager rigtigt godt; men jeg har nu planer om at prøve igen – måske ved at tilsætte olien langsomt lidt ad gangen, som Luna skriver.

  11. Fantastisk. Prøvede først med havredrik – den gik ikke, men det blev helt fint med soja. Nu skal jeg have italiensk salat for første gange i meget lang tid – juhu! Og TAK Luna :)

  12. Dejligt Luna, at du for en nybagt veganer, har alle de forkromede løsninger. TAK!!! Det var lige præcis til min yndlingskartoffelsalat, jeg tænkte på mayonaisen :-)

  13. Hej Luna
    Jeg har prøvet at lave din lækre veganske mayonnaise, og det er altså gået meget galt. Det er helt min egen skyld: Jeg kan ikke specielt godt lide rapsolie, så jeg tænkte, jeg prøver olivenolie, og jeg måtte smide det hele ud! Det smagte ekstremt salt, faktisk. Og alt for meget af olie. Var ellers så stolt over, jeg kunne få frembragt min helt egen mayonnaise!
    Du skriver i opskriften, at du bruger neutral rapsolie. Kan du anbefale en bestemt?
    Mange gode og glade påskehilsner til dig
    Fra Laila

    • Hej Laila

      Ja jeg har også prøvet mig lidt frem med nogle forskellige slags olier, og rapsolie dur bare slet ikke. Det skal være en helt smagsneutral (billig) rapsolie for at resultatet bliver godt. Jeg har endnu ikke prøvet med vindruekerneolie men det kan også være den fungerer.

      ~ Luna

      • Tak for dit svar, Luna:) Prøver mig frem. Og endnu tak for alle dine vidunderlige opskrifter:) Har ivrigt brugt dem. Fra Laila

  14. Pingback: Krydret kidneybønneburger – Mad med Medfølelse | Kærlighed & Kikærter

  15. Nu har jeg ENDELIG lavet din mayonaise. Jeg køber ALDRIG mere. Den er fantastisk og også helt perfekt til min kartoffelsalat, som bliver næste offer udover frokost i dag. Tusind Tak for alle dine opskrifter – igen :-)

  16. Pingback: Vegansk Tunsalat (kikærtesalat) | deborah.dk

  17. Nu har jeg i løbet af det sidste halve år lavet din mayo rigtig mange gange, og den er virkelig en klasse for sig selv. Mange tak for opskriften :-)

  18. Årh WOW!!!
    Jeg har egentlig aldrig brudt mig om mayonaise, men jeg tog lige mig selv i at stå og slikke stavblenderen ren :D :P

  19. For helvede hvor er den luksus! Nu skal jeg nok komme igennem marts vegansk :D Den smager dejligt.

  20. jeg fortryder inderligt at jeg har ventet så længe med at lave den mayo! var overbevidst om at det hele ville mislykkes, som det meste andet mad som regel gør, men det lykkedes og den smager så godt! 1000 tak for en fantastisk opskrift :D

  21. Hej Luna, jeg har lige lavet den og den blev rigtig god, men synes den er en smugle for tynd, er det bare sådan den er eller skal jeg måske tage en sjat af mælken fra for at få den såen rigtig fast?

    • Hej Oliver. Nej du skal komme noget mere olie i hvis den er for tynd. Olien fungerer sammen med mælken og får den til at stivne, men det skal ske meget langsomt ellers bliver den for tynd. :)

      ~ Luna

  22. Tjek, det prøver jeg næste gang ;)

  23. Pingback: Den der kartoffelsalat – igen! | deborah.dk

  24. Pingback: Et kig i det veganske køkken

Skriv en kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s