Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Æble/rabarber Crumble

Skriv en kommentar


Denne dessert er nem og rigtig lækker! Jeg har lavet en rigtig mange gange efterhånden, og finder at den kun har godt af at man ikke følger opskriften 100 % men er rundhåndet med krydderierne og prøver sig frem! Kagen er også kendt som “smuldredej kage”.

Æblerne kan med fordel blandes med anden frugt såsom pære, solbær, blåbær, fersken eller rabarber som på billedet.

.

Ingredienser (til 6-7 personer)

  • 3-4 æbler (gerne af forskellig sort og syrlighed)
  • 1-2 stænger rabarber i skiver kogt et par min med lidt sukker
  • 200 g. plantesmør
  • 150 g. muscovado eller brun farin
  • 50 g. havregryn
  • 200 g hvedemel mel (noget af melet kan erstattes af grahamsmel)
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 – 1 ½ tsk. havsalt (vigtigt – fremhæver smagen!)
  • Evt. en håndfuld rosiner og nogle halve ristede mandler

Fremgangsmåde

Skræl og skær æblerne i små både og læg dem i et ildfast fad. Bland dem med de letkogte rabarberstykker. Brug derefter fingrene til at smuldre mel, havregryn og margarine i en skål. Dejen skal klumpe sammen når du krammer den, men være mulig at smuldre igen. (Tip! Noget af plantesmørret kan erstattes med æblegrød, for en fedtfattigere udgave!) Tilsæt muscovado sukker, stødt kanel, stødt nellike og vaniljekorn/vaniljesukker. Bland ca. 1 spsk. Muscovado sukker i æblerne, og drys rosiner og mandler henover. Læg forsigtigt smuldredejen ovenpå æble bådene, og pres ikke smuldredejen ned over frugten. Der må gerne stikke et par æbler op, og æbleskiverne skal gerne begynde at boble mellem smuldredejen eller i kanten af fadet…

Serveres evt. med en klat vegansk flødeskum fra Alpro ved siden af.

.

Bages midt i ovnen ved 200 grader i 45 – 60 minutter.

Forfatter: Luna Krause

Mor, bonusmor, blogger på Månebarnet, madaktivist, ildsjæl, medstifter af Danmarks veganske forening ♡

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s