
Dette er én af de retter jeg ofte anbefaler folk der ikke er vandt til at spise plantebaseret, som måske bevidst ønsker at undgå sojabaseret plantekød, men som gerne vil lave et fyldigt og mættende måltid der samtidig kan imponere familien eller vennerne.
Hemmeligheden bag en god Chili Sin Carne (=chili uden kød) er kombinationen af gode friske grøntsager, det salte, det syrlige, det søde og det stærke. Derudover mener jeg ingredienserne kanel, kakao og spidskommen er et must! Derudover skal en chiligryde have tid til at stå at simre, og serveres rygende varm.
Ingredienser (til 2 personer)
- 1 lille løg
- 2 gulerødder
- 1 rød peberfrugt
- ½ grøn peberfrugt
- 1 stang bladselleri
- 2 fed hvidløg
- ½ frisk rød chili
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dåse kidneybønner
- 1 dåse majs
- 1 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. spidskommen
- 2 tsk. stødt kanel
- 2 spsk. rød balsamico
- 1 spsk. brun farin (eller agavesirup)
- 1/4 tsk. røget paprika
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Hak løget fint og steg det ved svag varme et par minutter.
- Tilsæt spidskommen, hvidløg og finthakket rød chili, og lad det stege til det begynder at dufte.
- Derefter tilsættes gulerødder i tern, rød peberfrugt i tern og finthakket grøn peberfrugt samt grofthakket bladselleri.
- Tilsæt derefter hakkede tomater samt kidneybønner, og bring retten i kog.
- Smag til med salt og peber, samt de øvrige krydderier, og lad retten simre ved svag varme i ca. ½ time.
- Kom majsene i til sidst, og server retten med ris og sprøde flütes med hvidløgssmør, eller som her, med guacamole med chili, citron, løg og frisk koriander, nachos, sojayoghurt eller hjemmelavet creme fraiche til, samt evt. et lille drys cayennepeber.
Velbekomme!

29/03/2009 kl. 8:55 pm
Hej Månebarn. Alt for opperen Chili! Den styrer!
LikeLike
05/04/2009 kl. 8:36 am
Dejligt du kunne bruge opskriften Stefan. 🙂
LikeLike
19/01/2010 kl. 11:02 pm
Hej,
En lækker ret! Takker.
Pia
LikeLike
25/01/2010 kl. 11:58 pm
Hej Pia
Velbekomme… I mere end én forstand. 😉
Knus fra Luna/Månebarnet
LikeLike
17/03/2010 kl. 7:25 am
Mmm, det lyder som en rigtig lækker omgang chili con carne.
LikeLike
11/08/2010 kl. 8:16 pm
Hej Månebarn.
Så fik jeg afprøvet din Chili Sin Carne (eller – jeg tog udgangspunkt i din opskrift) Den blev virkelig god. Min kæreste (som ellers er stor kødelsker) var meget glad for den vegetariske udgave. Og og – så vil jeg kaste en tanke i din retning og fortælle dig, at din blog b.la. har været med til, at jeg nu har truffet et valg om at leve 100% vegetarisk. Som du måske har læst på min blog, spiste jeg tidligere fisk. SÅ – Nam Nam er nu en vegetarisk blog 🙂 Tak for dine godt indlæg og meget inspirerende blog. /NamNam
LikeLike
11/08/2010 kl. 9:20 pm
Hej Nam Nam
Hvor er det fantastisk at høre at Månebarnet har været med til at du har truffet det valg – sikke en ære! Fisk var det sidste jeg spiste inden jeg blev vegetar, og jeg kan endnu savne det en GANG imellem. Men ikke nok til at jeg har spist det. For det KUNNE jeg jo gøre hvis jeg ville, som en god ven på et tidspunkt påpegede – og jeg er enig! Men mine smagsløg har heldigvis hver gang kunnet blive tilfredsstillet på andre måder. Dertil kan jeg også takke min blog og det at den lokker mig til at eksperimentere med nye opskrifter og smagsoplevelser!
Jeg glæder mig til at følge mere med i din blog, og til at se hvad du finder på af spændende ting. 😉
Venligst fra Luna/Månebarnet
LikeLike
17/08/2010 kl. 8:57 pm
perfekt. laekker opskrift. TAK.
kh. Malene
LikeLike
19/08/2010 kl. 4:35 pm
Hej Malene
Velbekomme!
Venligst Månebarnet/Luna
LikeLike
20/02/2012 kl. 10:12 am
Hellow:)
Ville spørge om man kan bytte to ting ud i opskriften med noget andet:)?
Bladselleri – er der noget andet man ku smide i istedet? Selleri generelt er ikke så populært her i huset..
Og balsamico? Kan man bruge noget andet?
Det ser ellers super lækkert ud :-)!
LikeLike
21/02/2012 kl. 10:06 am
Hej Sabine!
Ja, det kan du sagtens. Du udelader bare sellerien, og kommer en anden slags eddike i, i stedet for. Jeg lover dig at chiligryden nok skal blive fantastisk alligevel! 🙂
~Luna/Månebarnet
LikeLike
09/09/2012 kl. 7:09 pm
Hejsa^^
Tak for en super opskrift på chili! 😀 Jeg vil hilse og sige at den også smager fantastisk dagen efter i wraps med frisk salat, guacamole samt en klat sojayoughurt smagt til med diverse krydderurter:-)
LikeLike
Pingback: En anderledes omgang chili :D |
Pingback: Et kig i det veganske køkken
21/08/2014 kl. 8:25 pm
Hej Luna
Lavede din Chili “zen” Carne for første gang her til aften og hold nu op, hvor det smager fantastisk! Selv min kødelskende kæreste var begejstret. Din blog er så inspirerende og du har virkelig givet mig lyst til at leve mere vegansk. Jeg ser frem til at sætte tænderne i flere af dine lækre retter fremover.
Hilsen
Teresa
LikeLike
27/08/2014 kl. 1:01 pm
Tusind tak Teresa! 🙂
Jeg skal faktisk til at lave denne ret til rigtig mange mennesker her i weekenden, i forbindelse med Aarhus Fest hvor Mad med Medfølelse er inviteret til at komme og fortælle om mad og etik og dele lækre sager ud.
~ Luna
LikeLike
Pingback: KødFRIsovs (uden soja) | Veganisme Blogs
Pingback: Chili sin carne – con paciencia – Bønnegnaskeren