Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde

Hokkaidosuppe

21 kommentarer


Denne fantastiske suppe fik jeg serveret første gang for flere år siden hjemme hos en veninde. Hun gav mig opskriften med hjem, og lige siden har den haft en helt særlig plads her på bloggen. Den har fulgt mig hjemme i mit eget køkken og i min færden på nettet, hvor jeg gerne fremhæver den, fordi den bare er SÅ smuk og lækker. Derudover er den sund, billig og hurtig at lave.

Ingredienser (til 4 personer)

  • 1 lille økologisk hokkaido græskar
  • 2 fed hakkede hvidløg
  • 100 g røde spiltlinser
  • 2 spsk. olie
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1/2 spsk. balsamico eller citronsaft
  • 1 spsk. urtebouillon
  • 1 spsk. sukkerfri ketchup
  • 1/2 liter koldt vand
  • 1 dl. soja- eller havrefløde
  • Smag evt. til med salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Græskaret udkernes og skæres i tern. Der er ingen grund til at skrælle græskaret når den er økologisk. Skrællen bliver nemt blød og kan sagtens blendes når den er blevet kogt, og den bidrager med noget af den smukke farve til suppen.
  2. Olien kommes i en tykbundet gryde ved svag varme.
  3. Karry tilsættes og ristes (smagen træder i karakter ved at gøre dette) men må endelig ikke brænde på.
  4. Herefter tilsættes skiveskåret hvidløg som steges med et øjeblik.
  5. Græskarternene tilsættes derefter, samt vand og røde splitlinser. Lad suppen koge i ca. en halv time hvorefter den blendes helt fin i en blender eller med en stavblender.
  6. Fløden tilsættes til sidst, og suppen smages til med urtebouillon (vær opmærksom på, at meget bouillon indeholder palmeolie. Jeg har fundet bouillon i løs form i en helsekostbutik uden) , sukkerfri ketchup (alternativt kan anvendes tomatpuré, gerne økologisk fra glas), salt, friskkværnet peber, basilikum samt balsamico eller citronsaft. Hvis suppen er for tyk tilsættes mere vand.

Servér suppen som forret eller hovedret, med hakket persille, tørristede solsikkekerner og groft brød til!

21 thoughts on “Hokkaidosuppe

  1. Kilroy's avatar

    Åhhh, græskarsuppe er noget af det ALLERbedste efterårsmad – bare SÅ cremet, fyldig & fløjlsblød – rent guf 😉

    Like

  2. An Almost (desperate) Housewife's avatar

    Heh, det ligner et pyntegræskar. Sådan nogle som min moster altid har stående i en skål som pynt.
    Måske jeg skulle se om jeg kan spise, en af hendes, næste gang jeg er på besøg?

    Like

  3. Sara Drud's avatar

    et fif – det er ikke nødvendigt at skrælle hokkaidoen. Skrællen giver suppen mm en endnu smukkere farve.

    Like

  4. Luna Krause's avatar

    Det er et godt fif ja! Det er sikkert også sundt… 😉 Især hvis man er så heldig at få fat i en øko/eller hjemmedyrket hokkaido. For at det ikke skal være løgn har vi faktisk lige fået (hjemmedyrket) hokkaido suppe her til aften hvor skrællen også røg i gryden. Det blev virkelig vellykket!

    Like

  5. jensøster-mortensen's avatar

    hokkaido kan jeg kun afbefale – jeg dyrker en markfuld på Samsø hvor vi driver et økologisk landbrug.
    jens øster-mortensen

    tønnesminde økobrug
    samsø

    Like

  6. Pia's avatar

    Hvornår skal linserne i?

    Like

  7. Luna Krause's avatar

    Hej Pia

    Ja – det var et godt spørgsmål. Det havde jeg helt glemt at skrive! 😉 De skal i samtidig med hokkaido squashen. Det er rettet i opskriften nu.

    Mvh Luna/Månebarnet

    Like

  8. Susann Romy's avatar

    Din version af græskarsuppen lyder altså også rigtig god! Synes også at billedet er helt vildt flot!

    Like

  9. Luna Krause's avatar

    Tak skal du ha´. 🙂

    Et godt lys betyder ret meget i forhold til at kunne tage gode billeder, i hvert fald med det kamara jeg har. Men hokkaido, både frisk og tilberedt er fantastisk at tage billeder af, og det er ret svært (i modsætning til sådan noget som nøddepostej!) at tage dårlige billeder af denne grøntsag. 😉

    God lørdag
    Fra Månebarnet

    Like

  10. Mette's avatar

    Skal linserne koges først?

    Like

  11. Emma Peck-Thorsted's avatar

    Den ser simpelthen så dejlig ud den suppe! – den skal prøves. Er der alternativer til ketchup? (;

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Hej Emma

      Ja. Det er én af de aller bedste supper jeg kender! Du kan prøve at udlade den, men den fungerer altså ret godt i. 😉 Jeg tror ikke tomatpuré vil kunne erstatte den, men måske tilsvarende mængde flået tomat inden den blendes vil fungere som alternativ?

      Venligst
      ~Luna/Månebarnet
      ~Lu

      Like

  12. Anna's avatar

    Jeg ved ikke helt om jeg gjorde noget galt – suppen blev ikke så vellykket 😦

    Like

  13. Oliver's avatar

    Troede at der stod tilsæt græskarkernerne..

    Like

  14. Pingback: Soyaristede kerner - som snack og drys

  15. Betina's avatar

    Mega go opskrift! Den blev perfekt første gang og det er slet ik sidste gang jeg laver den. Ska ha det idag faktisk 😀 5 store fede lysende stjerner, fra mig 🙂

    Like

Skriv et svar til Månebarnet Annuller svar