Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde

Facon

36 kommentarer


Facon

Facon [faykon] er tofu der minder om bacon i smagen og anvendes på samme måde som bacon. Personligt synes jeg facon smager meget bedre, men jeg har heller aldrig været særlig vild med den fede konsistens bacon har. Det jeg kunne lide ved bacon da jeg spiste kød, var den salte og røgede smag.

Facon er super anvendelig, f.eks i en broccolisalat med æble og sojayoghurt, i en fyldig tomatsuppe, i Pasta Carbonara, ovenpå kartoffelmos og cremet tomat/flødesauce med æble og løg eller sammen med tofu scramble.

Ingredienser (til ca. 2 personer)

  • 200 g. fast neutral tofu

Barbecue-marinade

  • 4. spsk. olie
  • 3. spsk. citron eller eddike
  • 1 spsk. ketchup
  • 1.spsk. sojasauce eller tamari
  • 1 tsk. brun farin
  • 2 fed presset eller revet hvidløg
  • 2 tsk. almindelig paprika
  • ¼ tsk. røget paprika
  • 2 spsk. gærflager
  • 1 tsk. karry
  • 2 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Skær tofuen i små tern af ca. ½ cm tykkelse eller mindre. Hvis du foretrækker det, kan du skære dem lidt aflange så de minder endnu mere om bacon.
  2. Steg de små tern i lidt olie til de er godt sprøde på alle sider. Imens de steger kan du blande alle ingredienserne til den lækre marinade. Den skal være tyk og du skal have fornemmelsen af at den siger *ziing* når du smager på den.
  3. Når tofuternene er sprøde kommes de direkte fra den varme pande over i skålen med marinade.
  4. Lad den hvilke i 10-15 minutter og steg derefter faconen ved middel varme et par minutter. Gå ikke fra den og rør jævnligt i den. Du kan selvfølgelig også skære tofuen i tynde skiver og anvende samme fremgangsmåde som denne, alt efter hvad du skal bruge din facon til.

36 thoughts on “Facon

  1. Freja Juhl's avatar

    Lyder skønt….hvor kan man købe det mon? ❤ Freja

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Hej Freja 🙂

      Hälsans Kök laver vegetarisk bacon som jeg har købt i Irma på et tidspunkt da jeg var vegetar, men vegansk bacon kan ikke købes i Danmark. Heldigvis smager denne version også meget bedre, men du skal selv lave den. 😉

      ~Luna/Månebarnet

      Like

  2. Line Sams Saxtorff's avatar

    Nøj, det ser godt ud! Det skal vi helt sikkert prøve. Snart! 🙂

    Like

  3. Tanja's avatar

    Hej Luna,
    Hvor køber du facon henne? Det lyder som noget, der må prøves 🙂
    Hilsen Tanja.

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Hej Tanja

      Facon kan ikke købes (men måske der snart var nogen der skulle sætte en produktion igang?) så du skal lave det selv. Det er heldigvis meget nemt! Skynd dig at prøv. 🙂

      Mvh Luna/Månebarnet

      Like

  4. Anja's avatar

    Nej, hvor labert – vidste ikke at man kunne lave fake bacon og hvilket fabelagtigt navn – det skal jeg helt sikkert prøve snart! Uhm, facon – det ligger allerede godt i munden 🙂

    Like

  5. Nina's avatar

    Hej Luna! Hvorfor hedder det “facon”? Da jeg først læste om det på din facebook, troede jeg, det havde noget med din runde, gravide facon at gøre 🙂 Kh Nina.

    Like

  6. Mia's avatar

    Stor succes – selv kæresten måtte indrømme, at det smagte forrygende… Brændende kærlighed med god samvittighed… : D Tusind, tusind tak.

    Like

  7. Anne's avatar

    Så har jeg lavet første portion facon, og nej hvor smager det godt! Jeg har aldrig været særlig god til tofu, men det skal nok blive lettere at få det spist med denne ret samt ikke-salaten! Skønt 🙂

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Rigtig godt at høre Anne! Samme princip med at stege tofuen først gælder hvis du ønsker større tern eller skiver. Det gælder om lige at finde fidusen! 😉

      Mvh
      ~Luna/Månebarnet

      Like

  8. Charlotte Christiansen's avatar

    Prøvede det for første gang i dag- det smager fantastisk…. Tak for opskriften 🙂

    Like

  9. Martin Dover's avatar

    Det lyder rigtig lækkert, men jeg har fundet en endnu nemmere måde at lave vegans bacon på – jeg synes i hvert fald det smager overraskende meget af bacon. 🙂

    Jeg tager et par håndfulde østershatte (andre svampe kan sikkert også bruges), vasker dem og skærer dem i bacon-lignende strimler eller tern. Så hældes der en god portion soja ovenpå, en tsk røget paprika og lidt peber. Det marinerer et øjeblik, hvorefter marinaden klemmes ud af svampene og bages i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter. Det smager forrygende!

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Hej Martin

      Det lyder rigtig nok meget nemt, og lækkert! Jeg er vild med østershatte og bruger dem gerne i opskrifter hvor andre ville bruge kyllingestrimler. Som f.eks i en hønsesalat. Jeg kom lige i tanker om denne video efter at have læst din kommentar. Der bruger de shiitakesvampe og bager dem også i ovnen. Men kun med salt og olie da svampen er super smagfuld. Jeg har ikke selv afprøvet opskriften endnu, men det lyder virkelig lækkert.

      Mvh
      ~Luna/Månebarnet

      Like

  10. Mette's avatar

    Herhjemme er vi enige om, at du fortjener en medalje for den opskrift 🙂
    Hilsen Mette og familie

    Like

  11. Pingback: Wannabe brændende kærlighed vegan style | Fenjas Mad

  12. Pingback: Krydret kikærtesuppe | Fenjas Mad

  13. Pingback: Smæskesteg « Kærlighed & Kikærter

  14. Pingback: Favoritliste uge 31 2013 | GRØNNERE

  15. Julie's avatar

    Kan det fryses ned?

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Hej Julie. Jeg har ikke prøvet, men tror umiddelbart godt det kan. Tofu har det med at ændre struktur efter frysning, men måske betyder det ikke noget når det er facon det drejer sig om. Prøv? 🙂

      Like

  16. Pingback: Et nyt år | GRØNNERE

  17. emorner's avatar

    Hvor smager det bare godt!!! Jeg lavede det for anden gang i dag, (jeg skulle lige sikre mig at første gang ikke var smageligt held). Jeg er nu officielt afhængig af facon. Og marinaden er som sendt fra madhimmelen, den går også godt til champignon. Jeg har nu kun et problem, faconen skal først bruges i morgen dvs. jeg skal modstå fristelsen indtil da -.- Sooo tempting! Tak for en god opskrift, Miav fra Thor =(^.^)=

    Like

  18. Ayoe's avatar

    Jeg har lavet facon en gang og det var SÅ godt – også selvom jeg kom til at brænde det lidt (meget) på til sidst. Ned skulle det bare, for det smagte simpelthen for godt og jeg er klart på din side, når det kommer til at sammenligne med den ægte vare. Det er meget bedre på ALLE punkter.
    Nu tror jeg, at jeg vil putte det i en wannabe æggesalat og tage med til pinsefrokost på lørdag.
    Hurra for facon!

    Like

  19. juliane's avatar

    har smagt det, det smager som en drøm

    Like

  20. Kurt Kragh Sørensen's avatar

    Første gang at jeg har nydt tofu. Lækker opskrift.

    Like

  21. Patrick Elton Højstrup's avatar

    Hej Luna
    Jeg har lige fået brændende kærlighed til frokost, takket være din opskrift på facon. Nu tror jeg faktisk også lige pludselig på, at min omlægning fra vegetarisk til vegansk kost (og livstil) nok skal lykkedes. 1000 tak for de mange dejlige opskrifter på din blog.
    Kærlige Grønne Hilsner Patrick

    Like

  22. Pingback: Den ultimative, veganske pizza! | Site Title

Skriv en kommentar!