Facon [faykon] er tofu der minder om bacon i smagen og anvendes på samme måde som bacon. Personligt synes jeg facon smager meget bedre, men jeg har heller aldrig været særlig vild med den fede konsistens bacon har. Det jeg kunne lide ved bacon da jeg spiste kød, var den salte og røgede smag …og lad os indse det, kødet kommer jo ikke ligefrem “pakket” sådan direkte fra dyret vel? Nej, så hellere sprødstegt tofu med den gode smag, men uden dyreofferet og det usunde fedt!
Facon er super anvendelig, f.eks i en broccolisalat med æble og sojayoghurt, i en fyldig tomatsuppe, i Pasta Carbonara, ovenpå kartoffelmos og cremet tomat/flødesauce med æble og løg eller sammen med tofu scramble!
Ingredienser (til ca. 2 personer)
- 200 g. fast neutral (øko og GMO fri) tofu
Barbecue marinade
- 4. spsk. olie
- 3. spsk. citron eller eddike
- 1 spsk. ketchup
- 1.spsk. sojasauce eller tamari
- 1 tsk. brun farin
- 2 fed presset eller revet hvidløg
- 2 tsk. almindelig paprika
- ¼ tsk. røget paprika*
- 2 spsk. gærflager*
- 1 tsk. karry
- 2 tsk. havsalt
Fremgangsmåde
Skær tofuen i små tern af ca. ½ cm tykkelse eller mindre. Hvis du foretrækker det, kan du skære dem lidt aflange så de minder endnu mere om bacon. Steg de små tern i lidt olie til de er godt sprøde på alle sider. Imens de steger kan du blande alle ingredienserne til den lækre marinade. Den skal være tyk og du skal have fornemmelsen af at den siger *ziing* når du smager på den. Vær opmærksom på, at der er forskel i styrken på de forskellige røget paprika’er der kan købes rundt omkring. Har du fået fingrene i en mild én af slagsen, vil du gerne komme lidt mere røget paprika i din marinade.
Når tofuternene er sprøde kommes de direkte fra den varme pande over i skålen med marinade. Lad den hvilke i 10-15 minutter og steg derefter faconen ved middel varme et par minutter. Pas på! Den kan nemt for for meget nu. Gå ikke fra den og rør jævnligt i den. Du kan selvfølgelig også skære tofuen i tynde skiver og anvende samme fremgangsmåde som denne, alt efter hvad du skal bruge din facon til.
Et godt råd: Sæt skålen med facon uden for række- og hapse-vidde mens du forbereder den øvrige mad. 😉
31. maj 2012 kl. 12:42 pm
Lyder skønt….hvor kan man købe det mon? ❤ Freja
1. juni 2012 kl. 10:14 am
Hej Freja 🙂
Hälsans Kök laver vegetarisk bacon som jeg har købt i Irma på et tidspunkt da jeg var vegetar, men vegansk bacon kan ikke købes i Danmark. Heldigvis smager denne version også meget bedre, men du skal selv lave den. 😉
~Luna/Månebarnet
31. maj 2012 kl. 12:45 pm
Nøj, det ser godt ud! Det skal vi helt sikkert prøve. Snart! 🙂
1. juni 2012 kl. 10:15 am
Det er super godt! …jeg tror både du, manden og ungerne bliver vilde med det. 🙂
31. maj 2012 kl. 7:49 pm
Hej Luna,
Hvor køber du facon henne? Det lyder som noget, der må prøves 🙂
Hilsen Tanja.
1. juni 2012 kl. 10:18 am
Hej Tanja
Facon kan ikke købes (men måske der snart var nogen der skulle sætte en produktion igang?) så du skal lave det selv. Det er heldigvis meget nemt! Skynd dig at prøv. 🙂
Mvh Luna/Månebarnet
31. maj 2012 kl. 9:23 pm
Nej, hvor labert – vidste ikke at man kunne lave fake bacon og hvilket fabelagtigt navn – det skal jeg helt sikkert prøve snart! Uhm, facon – det ligger allerede godt i munden 🙂
1. juni 2012 kl. 10:19 am
Ja Anja, både navnet og det færdige resultat ligger rigtig godt i munden. Glæd dig! 😀
31. maj 2012 kl. 10:16 pm
Hej Luna! Hvorfor hedder det “facon”? Da jeg først læste om det på din facebook, troede jeg, det havde noget med din runde, gravide facon at gøre 🙂 Kh Nina.
1. juni 2012 kl. 10:21 am
He he Nina. Det er fordi du læser det som [fasong] og ikke [fakon]… Min kæreste bliver også ved med at udtale det som [fasong]- altså “figur” for at drille mig. Det hedder facon fordi det er en sammentrækning af “fake” og “bacon”. 🙂
2. juni 2012 kl. 3:23 pm
Ja, men udtalen skal skrives som [faykon], hvis det skal udtales som bacon 😀
3. juni 2012 kl. 10:38 am
Så sandt som det er sagt! …æhh, skrevet. 😉
2. juni 2012 kl. 5:18 pm
Nårh ja. Sfølig 🙂
9. juni 2012 kl. 3:10 am
Stor succes – selv kæresten måtte indrømme, at det smagte forrygende… Brændende kærlighed med god samvittighed… : D Tusind, tusind tak.
10. juni 2012 kl. 2:56 pm
Yay for succesen! 😀 Velbekomme. Facon er genialt til brændende kærlighed, og en heeelt masse andet.
~Luna/Månebarnet
9. juni 2012 kl. 9:42 pm
Så har jeg lavet første portion facon, og nej hvor smager det godt! Jeg har aldrig været særlig god til tofu, men det skal nok blive lettere at få det spist med denne ret samt ikke-salaten! Skønt 🙂
10. juni 2012 kl. 2:57 pm
Rigtig godt at høre Anne! Samme princip med at stege tofuen først gælder hvis du ønsker større tern eller skiver. Det gælder om lige at finde fidusen! 😉
Mvh
~Luna/Månebarnet
13. juni 2012 kl. 9:12 pm
Prøvede det for første gang i dag- det smager fantastisk…. Tak for opskriften 🙂
14. juni 2012 kl. 5:22 pm
Dejligt at høre Charlotte! Velbekomme. 😀
~Luna/Månebarnet
13. juni 2012 kl. 10:23 pm
Det lyder rigtig lækkert, men jeg har fundet en endnu nemmere måde at lave vegans bacon på – jeg synes i hvert fald det smager overraskende meget af bacon. 🙂
Jeg tager et par håndfulde østershatte (andre svampe kan sikkert også bruges), vasker dem og skærer dem i bacon-lignende strimler eller tern. Så hældes der en god portion soja ovenpå, en tsk røget paprika og lidt peber. Det marinerer et øjeblik, hvorefter marinaden klemmes ud af svampene og bages i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter. Det smager forrygende!
14. juni 2012 kl. 5:26 pm
Hej Martin
Det lyder rigtig nok meget nemt, og lækkert! Jeg er vild med østershatte og bruger dem gerne i opskrifter hvor andre ville bruge kyllingestrimler. Som f.eks i en hønsesalat. Jeg kom lige i tanker om denne video efter at have læst din kommentar. Der bruger de shiitakesvampe og bager dem også i ovnen. Men kun med salt og olie da svampen er super smagfuld. Jeg har ikke selv afprøvet opskriften endnu, men det lyder virkelig lækkert.
Mvh
~Luna/Månebarnet
14. august 2012 kl. 10:06 pm
Herhjemme er vi enige om, at du fortjener en medalje for den opskrift 🙂
Hilsen Mette og familie
26. august 2012 kl. 5:28 am
Ha ha! Tak Mette og familie. 😉
Pingback: Wannabe brændende kærlighed vegan style | Fenjas Mad
Pingback: Krydret kikærtesuppe | Fenjas Mad
Pingback: Smæskesteg « Kærlighed & Kikærter
Pingback: Favoritliste uge 31 2013 | GRØNNERE
18. december 2013 kl. 6:19 pm
Kan det fryses ned?
22. december 2013 kl. 7:29 am
Hej Julie. Jeg har ikke prøvet, men tror umiddelbart godt det kan. Tofu har det med at ændre struktur efter frysning, men måske betyder det ikke noget når det er facon det drejer sig om. Prøv? 🙂
Pingback: Et nyt år | GRØNNERE
30. april 2014 kl. 10:02 pm
Hvor smager det bare godt!!! Jeg lavede det for anden gang i dag, (jeg skulle lige sikre mig at første gang ikke var smageligt held). Jeg er nu officielt afhængig af facon. Og marinaden er som sendt fra madhimmelen, den går også godt til champignon. Jeg har nu kun et problem, faconen skal først bruges i morgen dvs. jeg skal modstå fristelsen indtil da -.- Sooo tempting! Tak for en god opskrift, Miav fra Thor =(^.^)=
4. juni 2014 kl. 4:53 pm
Jeg har lavet facon en gang og det var SÅ godt – også selvom jeg kom til at brænde det lidt (meget) på til sidst. Ned skulle det bare, for det smagte simpelthen for godt og jeg er klart på din side, når det kommer til at sammenligne med den ægte vare. Det er meget bedre på ALLE punkter.
Nu tror jeg, at jeg vil putte det i en wannabe æggesalat og tage med til pinsefrokost på lørdag.
Hurra for facon!
1. juli 2014 kl. 11:39 pm
har smagt det, det smager som en drøm
26. juli 2015 kl. 7:49 pm
Første gang at jeg har nydt tofu. Lækker opskrift.
3. november 2015 kl. 1:55 pm
Hej Luna
Jeg har lige fået brændende kærlighed til frokost, takket være din opskrift på facon. Nu tror jeg faktisk også lige pludselig på, at min omlægning fra vegetarisk til vegansk kost (og livstil) nok skal lykkedes. 1000 tak for de mange dejlige opskrifter på din blog.
Kærlige Grønne Hilsner Patrick
Pingback: Den ultimative, veganske pizza! | Site Title