Grønkål er fantastisk i suppe. Jeg laver nok til flere dage eller til fryseren, og suppen bliver kun bedre af det. Jeg bruger også grønkål i smoothies sammen med banan, en sjat plantemælk og frosne bær, eller jeg laver grøntkålschips af den. Når man først får smag for grønkål, og får øjnene op for dens mange anvendelsesmuligheder, er der ingen vej tilbage. Her får du en opskrift på en grøn pesto du nok hurtigt skal få gjort kål på. Den er svimlende lækker og let at lave!
Ingredienser
- 50 g. grønkål
- 50 g. mandler
- 1 dl koldt vand
- 3 spsk olie eller ½ avokado
- 4 spsk. citronsaft
- 3 spsk. gærflager
- 3 fed hvidløg
- 1 knivspids karry
- 1 ½ tsk. havsalt
Fremgangsmåde
- Blend alle ingredienserne til en smuk grøn pesto!
- Grønkålen giver en lidt grovere konsistens end hvis du bruger f.eks basilikum, rucola eller spinat.
- Hold evt. lidt igen med salt og citron, og smag til efter du har blendet pestoen. Jeg foretrækker den meget smagfuld! Gærflagerne kan undlades, men giver en “ostet” smag.
01/10/2013 kl. 10:03 pm
Mmm, har lige lavet grønkålspestoen til aften, sådan lidt frit efter opskriften. Lækker sammen med nogle stegte portobellosvampe.
LikeLike
17/10/2013 kl. 1:48 pm
Det lyder godt nok lækkert. Hvor lang tid kan den holde i køleskabet?
LikeLike
24/10/2013 kl. 4:45 pm
Hej Lea
Den kan fint holde sig i 4-5 dage, hvis man da kan holde fingrene fra den så længe. 😉
LikeLike
19/10/2014 kl. 1:54 pm
Den er super lækker og den er blevet et hit hos os.
LikeLike