Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Peanutbutter cookies

7 kommentarer


Peanutbutter cookies

Disse cookies er uden mel, smør, mælk og æg. De er baseret på peanutbutter, og så anvender jeg loppefrøskaller som bindemiddel samt kikærtemel som giver en god smag og gør småkagen sprød udenpå men ‘chewy’ indeni. Se også opskriften på mine sprøde småkager med ingefær og veganske havegrynskager

Ingredienser (til 5 store cookies)

  • 125 g. smooth peanutbutter
  • 150 g. rørsukker
  • 7 g. loppefrøskaller
  • 50 g. koldt vand
  • 30 g. kikærtemel
  • 50 g. hakket mørk chokolade
  • 50 g. hakkede mandler
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Start med at piske loppefrøskaller og vand og derefter rørsukker til det samler sig.
  2. Tilsæt derefter alle øvrige ingredienser, undtaget peanutbutter. Den tilsættes nemlig helt til sidst, og så er dejen klar til at blive sat på bagepapir i den ønskede cookie-størrelse. Kagerne flyder kun let ud, så du skal lave dem ca. så flade som du ønsker dem. Kom lidt vand på fingrene når du fordeler dejen, så klistrer den ikke, og du får nogle pæne og flotte cookies som på billederne her.
  3. Bag dem i ovnen ved 150 grader (varmluft) i ca. 12-14 min. De skal være let gyldne og må gerne være bløde når de lige kommer ud. Når de køler af bliver de nemlig fine og sprøde udenpå.

Opbevar dem i en kagedåse, hvor de får lov til at ligge i ét lag.

Peanutbutter cookies

Peanutbutter cookies



Forfatter: Luna Krause

Mor, bonusmor, blogger på Månebarnet, madaktivist, ildsjæl, medstifter af Danmarks veganske forening ♡

7 thoughts on “Peanutbutter cookies

  1. Hey Luna, tror du godt jeg kan lave/samle hele dejen i dag smide den i køleskabet og så bage dem i morgen uden det har nogen betydning?

    Oliver;)

    Like

  2. Hej Luna.

    Sikkert et lidt åndssvagt spørgsmål, MEN, ved du om jeg ka bruge andet end kikærtemel? Som f.eks Rismel eller fuldkornsrismel?

    PS jeg glæder mig helt VILDT til at lave dem meget snart 😀

    Like

  3. Hej Luna, jeg ELSKER de her cookies!!😊 men jeg vil så gerne erstatte sukkeret med noget sundere. Har du nogle gode forslag hvis det kan lade sig gøre at erstatte det uden det går ud over kvaliteten 😊 tænker selv på kokossukker.. Kh Maria

    Like

Skriv et svar til Luna Månebarn Annuller svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s