Jackfruit er en fantastisk alsidig ingrediens i det plantebaserede køkken. Det skal krydres, for det smager nærmest ikke af noget, hvilket er smart, for så kan den anvendes til nærmest alle retter, hvor man ønsker en kødfuld, trævlet konsistens. Du skal have fat i en dåse fra et asiatisk supermarked med “ung, grøn jackfruit” som ligger i vand og ikke sirup. Jackfruit er dog også begyndt at finde vej til de almindelige dagligvarebutikker, og da skal du have fat i en pakke neutral jackfruit til formålet.
Ingredienser (til ca. 4 personer)
- 1 dåse jackfruit
- 1 spsk. sukker
- 1 spsk. sirup
- 1 spsk. tomatpure
- 1 spsk. sojasauce
- 1 spsk. vegansk mayonnaise
- ½ dl neutral sojayoghurt
- ½ finthakket løg
- 1 tsk. dijonsennep
- Røget paprika
- En knivspids karry
- Smag til med salt og peber
- Evt. 1 tsk. sort Cavi•Art
- Evt. kapers
- Evt. skiveskåret bladselleri
Fremgangsmåde
- Åben dåsen med jackfruit og hæld vandet fra.
- Adskil det trævlede frugtkød. Det sidder fast på en indre “kerne” af frugten.
- Skyl den trævlede jackfruit under koldt vand i et dørslag, og lad den dryppe godt af.
- Kom den i et rent viskestykke, og giv den en god omgang massage. På denne måde vrides det meste af vandet ud, og frugten bliver endnu mere trævlet.
- Frugtkødet steges derefter i en smule olie.
- Tilsæt tomatpure, karry, sirup og sukker og kom det derefter i en skål.
- Bland neutral sojayoghurt eller cremefraiche i samt vegansk mayonnaise (alternativt kan anvendes sojafløde), og bland det godt med de øvrige krydderier, løg, sennep og evt. kapers, Cavi•Art (eller et lille stykke ristet noritang blendet i en elektrisk kaffekværn) samt bladselleri.
- Server den makrelFRIsalat på rugbrød iklædt dit yndlings grønt og sprødt, i madpakken eller på frokostbordet.
22. januar 2015 kl. 10:29 am
Spændende! Den må jeg på jagt efter. Og tak for de lækre opskrifter 🙂
kh Kirsten
22. januar 2015 kl. 4:23 pm
Det lyder som et godt supplement 😍 det må prøves. Hænger alle trevlerne ikke fast i tænderne? Jeg tænker lidt lige som, når man har været så uheldig, at få fat nogle virkelig trevlede aspargeser. De sætter sig alle de forkerte steder i mund og hals ☺️
23. januar 2015 kl. 3:25 pm
Ha ha. Nej Trine, det gør de ikke. De er meget artige de her trævler. 😉
25. januar 2015 kl. 2:36 pm
Hvor lang tid kan det holde sig på køl?
30. januar 2015 kl. 2:39 pm
Jeg vil skyde på en 4-5 dage i en lufttæt boks. 🙂
5. februar 2017 kl. 9:46 am
Kommer du de øvrige ingredienser med på panden ved stegningen, eller skal jagtfrugten køle af og blandes bagefter?
5. februar 2017 kl. 9:52 am
Hej René. Jeg lader jackfruiten køle af inden jeg blander de øvrige ingredienser i. 🙂
Pingback: Hvad er jackfruit?
Pingback: Makrel(fr)i tomat
Pingback: Hvad er jackfruit? - Vegan and such