Kom de hakkede flåede tomater i en gryde sammen med hakket løg og plantepølser i skiver og lad det koge i et par minutter. Tilsæt kartoflerne og de øvrige ingredienser. Kog i yderligere et par minutter til kartoflerne får retten til at tykne. Server den svenske pølseret med masser af purløg på toppen, og lav også gerne en salat ved siden af da retten er meget tung for sig selv. Velbekomme!
Kom linserne (gerne af typen “Dupuy” – de er lidt mindre end almindelige grønne linser) i en gryde og kig efter for misfarvede eller beskadigede linser. Tilsæt vand og flået tomat og lad retten simre i 30 min. (Rør i gryden en gang imellem)
Når linserne endnu har lidt bid, men ikke er rå, snittes porre og de sættes til side mens retten smages til med Herbamare urtebouillon, Sambal Oelek, karry og Garam Marsala. Porre og hvidløg simrer med i retten de sidste 5 min. Tilsæt lidt sojafløde for at give retten en mere cremet konsistens, og mango chutney for at give sødme. Tæppebomb evt. retten med hakket persille eller et drys gomasio inden servering. Retten er også lækker dagen efter som en sund og nem frokost.
Dette er én af de retter jeg ofte anbefaler folk der ikke er vandt til at spise plantebaseret, som måske bevidst ønsker at undgå sojabaseret plantekød, men som gerne vil lave et fyldigt og mættende måltid der samtidig kan imponere familien eller vennerne.
Hemmeligheden bag en god Chili Sin Carne (=chili uden kød) er kombinationen af gode friske grøntsager, det salte, det syrlige, det søde og det stærke. Derudover mener jeg ingredienserne kanel, kakao og spidskommen er et must! Derudover skal en chiligryde have tid til at stå at simre, og serveres rygende varm.
Ingredienser (til 2 personer)
1 lille løg
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1 stang bladselleri
2 fed hvidløg
½ frisk rød chili
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kidneybønner
1 dåse majs
1 spsk. kakaopulver
1 tsk. spidskommen
2 tsk. stødt kanel
2 spsk. rød balsamico
1 spsk. brun farin (eller agavesirup)
1/4 tsk. røget paprika
Salt og peber
Fremgangsmåde
Hak løget fint og steg det ved svag varme et par minutter.
Tilsæt spidskommen, hvidløg og finthakket rød chili, og lad det stege til det begynder at dufte.
Derefter tilsættes gulerødder i tern, rød peberfrugt i tern og finthakket grøn peberfrugt samt grofthakket bladselleri.
Tilsæt derefter hakkede tomater samt kidneybønner, og bring retten i kog.
Smag til med salt og peber, samt de øvrige krydderier, og lad retten simre ved svag varme i ca. ½ time.
Kom majsene i til sidst, og server retten med ris og sprøde flütes med hvidløgssmør, eller som her, med guacamole med chili, citron, løg og frisk koriander, nachos, sojayoghurt eller hjemmelavet creme fraiche til, samt evt. et lille drys cayennepeber.
You must be logged in to post a comment.