Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


Skriv en kommentar

Tzatziki med dild


Tzatziki med dild

Ingredienser

  • 1 agurk i små tern
  • 1 bæger (evt. drænet) sojayoghurt (250 g.)
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. tørret dild
  • Én knivspids karry
  • 1-2 fed hvidløg
  • Smag til med havsalt og
  • Friskkværnet peber

.n

Fremgangsmåde

  1. Start med at halvere agurken på langs og skær den derefter i små tern og kom dem i en skål. Det er en god idé at købe en fast og slank, gerne økologisk, agurk til formålet.
  2. Rør derefter den drænede sojayoghurt og citronsaft sammen i en anden skål.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og kom agurketernene i.

Din tzatziki er klar til brug men kan også laves dagen før, og holder sig fint i flere dage i køleskabet. Den er perfekt serveret sammen med hjemmelavede falafler, i pita, wraps eller serveret med ris og stegte grøntsager.

Græsk sojayoghurt


24 kommentarer

Bananmuffins med hindbær frosting


Bananmuffins med hindbær frosting

Ingredienser (ca. 12 stk.)

  • 250 g. dadler
  • 300 g. moden banan
  • ½ liter vegetabilsk mælk
  • 20 g. loppefrøskaller i ½ liter lunken vand
  • ½ dl. citronsaft
  • 1 brik plantefløde (250 ml)
  • 2 ½ dl vegetabilsk olie
  • 250 g. rismel
  • 150 g. boghvedemel
  • 4 tsk. havsalt
  • 1 tsk. ægte vaniljekorn
  • 3 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. natron

.

Fremgangsmåde

  1. Bland loppefrøskaller og vand og lad blandingen trække i 10-15 min.
  2. Blend derefter dadler og banan til en creme. Kom den i en skål og tilsæt plantemælk, plantefløde, olie, citronsaft og loppefrøskaller-blandingen. Rismel og boghvedemel, salt og hævemidlerne tilsættes til sidst, og dejen røres glat.
  3. Kom dejen i muffin/cupcake forme og bag kagerne ved 200 grader i 20-25 min.

.

Ingredienser (cashew/hindbær frosting)

  • 200 g. cashewnødder
  • 200 g. frosne hindbær
  • 3 spsk. loppefrøskaller
  • ½ dl. citronsaft
  • 200 g. modne bananer
  • 1 ½-2 tsk. havsalt
  • 2 dl. koldt vand
  • 3 spsk. kokosolie
  • 1 tsk. vaniljesukker

.

Fremgangsmåde

  1. Cashewnødderne lægges i blød et par timer eller gerne aftenen forinden, og blendes sammen med de øvrige ingredienser til en cremet masse. Det kan godt tage et stykke tid før cremen er helt glat, men det er ventetiden værd når du sætter tænderne i herligheden!
  2. Pynt kagerne med den lyserøde creme samt bær og blomster.

.

.

.

.

.


8 kommentarer

Majspandekager


Majspandekager

.ha

Ingredienser (til ca. 8 små pandekager)

  • 2 dl grove majsgryn
  • 2 ½ dl hvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • 1 knivspids karry
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • evt. ½ tsk. løgpulver
  • evt. 1 knivspids tandoori masala
  • evt. 2 spsk. gærflager

.

Fremgangsmåde

  1. Bland først alle de tørre ingredienser i en skål, derefter de våde. Idet dejen ikke indeholder æg, kan du smage den til og evt. tilsætte mere salt eller krydderier efter eget ønske.
  2. Pisk dejen godt med et piskeris til alle klumper er ude. Den skal være ret tyk, men vurder selv om den skal have en lille smule mere vand eller plantemælk. Lad gerne dejen stå og hvilke i ca. 10 min. Start evt. med at tilberede fyldet til pandekagerne imens.
  3. Pandekagerne steges på en god varm pande tilsat en smule olie. De må gerne være lidt tykke, og kan fint laves som mindre pandekager hvor fyldet lægges ovenpå ved servering.

.

.


4 kommentarer

Små, sprøde (og glutenfrie) madpandekager


Ingredienser

  • 125 g. rismel
  • 2 spsk. vegetabilsk olie
  • 125 g. kikærtemel
  • 4 spsk. No Egg*
  • 1 ½ tsk. havsalt
  • 5 dl. vegetabilsk mælk (ris, sojamælk eller havre)
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 tsk. gærflager (kan udelades)
  • 2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 knivspids karry

* Kan købes i helsekostbutikker eller online, fx på Netspiren.dk

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser og tilsæt derefter væsken. Dejen har godt af at stå at trække i 10-15 min. Varm en pande godt op, og steg pandekagerne i lidt olie til de er sprøde og gyldne!

Spis dem lune med et par veggie-deller til og en frisk salat bestående af fx tomat, rucola, spinatblade og evt. et par lynstegte portobellosvampe.

.

.

.

.

.

.

.


27 kommentarer

Frikadeller med squash & grønne linser


Frikadeller med squash & grønne linser

Ingredienser (til ca. 8 store linsedeller)

  • 200 g. revet squash
  • 100 g. finthakket løg
  • 1 dl grønne linser (100 g.)
  • 1 dl solsikkekerner
  • 4 spsk. kikærtemel
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ dl olie
  • ½ tsk. karry
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk. salt
  • ½ dl hørfrø
  • Friskkværnet peber

Frikadeller med squash & grønne linser

Fremgangsmåde

  1. Kog 1 dl grønne linser (jeg foretrækker de små Le Puy linser til dette formål) i ca. 10 minutter i letsaltet vand. De skal ikke koges ud, men bevare deres bid.
  2. Vask squashen, riv den og kom den i en skål sammen med hakket løg og tilsæt derefter olie, kikærtemel, hørfrø, solsikkekerner og krydderier.
  3. Lad farsen hvile. Saltet trækker væsken ud af squashen, og gør farsen dejlig nem at have med at gøre.
  4. Form derefter frikadellerne i hånden og steg dem på en god varm pande i lidt olie. Vend dem et par gange undervejs indtil de er sprøde på begge sider.

Frikadeller med squash & grønne linser


20 kommentarer

Traditionelle whopper burgere – vegan style!


“Der er ét eller andet som smager af kød i de her burgere…”

.

Disse burgerbøffer af de første jeg har lavet, som har haft smag og konsistens næsten som kød. Jeg kan virkelig godt lide burgerbøffer lavet på fx. rødbede, kartoffel/selleri eller måske nogle røde linser tilsat løg og en masse dejlige krydderier. Disse grønne bøffer forsøger ikke at lade som om de er noget de ikke er, men er lækre på deres helt egen måde – med deres bløde strukturer, og smagen af grønt. Men det ER nu lidt sjovt at kunne lave og konsumere en “rigtig”  traditionel burgerbøf, som jeg husker den fra mine altspisende dage. …og det er sjovt at se mine altspisende gæsters ansigtsudtryk, når de sætter tænderne i, hvad de netop har fået fortalt er en vegansk burger. Det bekræfter dem i, at vegansk mad er mere end “bare” rødbedebøffer.

Hemmeligheden bag bøfferne, er gluten melet. Gluten findes blandt andet i hvede, og vil man fx selv forsøge at lave seitan uden det smarte mel, er tricket at man nænsomt vasker al stivelse ud af en dej, hvorefter kun gluten er tilbage. Glutenmel kan på nuværende tidspunkt (bare rolig jeg arbejder på sagen!) ikke købes i Danmark, men må bestilles via nettet, fx via Vegan Wonderland. Men har man først prøvet at lege med glutenmel, er der ingen vej tilbage.

.

Ingredienser (til 4 personer)

  • ½ dl. tørristede pinjekerner
  • 1 rødløg (ca. 100 g.)
  • 150 g. champignon
  • 4 spsk. tomatpesto eller 4-5 soltørrede tomater
  • ½ tsk. chilipaste (eller ¼ frisk rød chili)
  • 3 tsk. almindelig paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 tsk. gærflager
  • 2 spsk. tomatpure
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 fed presset hvidløg
  • ½ tsk. stødt allehånde
  • 3 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • 1 ½ dl kogt vand
  •  ½ dl. olivenolie
  •  2 tsk. Marmite*
  • 250 g. gluten mel
  • 2 spsk. kikærtemel
  • 2 spsk. No Egg
  • Evt tandoori masala

.

* Alternativt kan anvendes urtebouillon (Gerne Herbamare urtebouillon)

.

Fremgangsmåde

Pil løget. Blend det sammen med de tørristede pinjekerner, chilipaste/chili, salt, peber, gærflager, allehånde, almindelig samt røget paprika og tomatpesto i en blender eller minihakker. Blend også champignonerne fint og tilsæt massen i en skål. Tilsæt kogt vand, olie og urtebouillon og smag til. Massen må gerne smage “af meget” da glutenmel og No Egg stjæler en del af smagen. De to ingredienser blandes inden også de tilsættes farsen som nu bliver meget fast og lettere “gummi agtig”. Skær farsen ud i fire store stykker og form dem med en kniv ved skiftevis at hakke riller på kryds og tværs på begge sider. Kværn evt. noget mere peber ud over dem, og drys dem evt. også med lidt tandoori masala. Steg bøfferne ved jævn varme af 5 minutter på hver side, læg dem derefter i et fad og sæt dem i ovnen yderligere 10 min ved 200 grader.

.

.

.

De fire bøffer som de ser ud inden stegning...

.

.

.

Efter stegning og en tur i ovnen...

.

.

.

Traditionel whopper...

.

.

.

Vegan style!

.

.

.

.


1 kommentar

Chutney med æble, rødløg og aubergine


Denne chutney er frisk og sprød fra løgene og æblet, men også blød og “fed” fra auberginen og tomaterne. Løgene karamelliserer en smule under tilberedningen.

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 lille syrligt æble
  • 2 rødløg
  • ½ lille aubergine
  • 2 tomater
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 spsk sojasauce eller tamari

.

Fremgangsmåde

Skær auberginen i skiver og derefter i tern. Ligeledes skæres rødløg, tomater samt æble i tern. Auberginen kommes på en pande tilsat lidt kogende vand samt et drys havsalt og steges ved høj varme i et par minutter. Tilsæt lidt mere vand når det fordamper fra panden så aubergineternene ikke sætter sig fast.  Tilsæt derefter rødløg og æbletern, og vand om nødvendigt. Efter yderligere et par minutter tilsættes tomatternene og en lille sjat sojasauce/tamari. Drys med frisk hakket timian inden servering.

.