Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


1 kommentar

Majspandekager


Ingredienser (til ca. 8 pandekager)

  • 2 dl majsgryn (grove)
  • 2 ½ dl hvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • evt. 1 spsk. gærflager

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser i en skål, derefter de våde. Pisk godt med et piskeris til alle klumper er ude af dejen. Den skal være ret tyk, men vurder selv om den skal have en lille smule mere vand eller plantemælk. Pandekagerne steges på en god varm pande tilsat en smule olie. Pandekagerne er virkelig nemme at lave, de mætter godt og smager fantastisk!

.

.


3 kommentarer

Ostesauce med spinat eller grønkål (plantebaseret)


.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 brik plantefløde
  • 1-3 kugler frossen spinat eller grønkål
  • 2 tsk. gærflager
  • 1 tsk. Marmite
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk. friskpresset citronsaft
  • Friskkværnet peber

.

Fremgangsmåde

Varm fløden op i en gryde. Tilsæt den optøede spinat/grønkål og kog op.  Tilsæt derefter presset hvidløg, Marmite, peber og gærflager. Smag til med Marmite og evt. lidt urtesalt.

.

Server f.eks saucen ti bulgur, frisk salat og veggiedeller…

.

.

.

.


4 kommentarer

Quinoa salat


Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 dl quinoa
  • 1 rød peberfrugt
  • 50 g. agurk
  • 2-3 soltørrede tomater eller paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. Mango Chutney
  • Hvid Balsamico

Fremgangsmåde

Kom 1 dl. Quinoa i en gryde med 2 dl vand og bring i kog. De skal have ca. 15 min. (Tilsæt salt til vandet) Når den er færdig afkøles den på en flad tallerken og blandes derefter med peberfrugt og agurk i tern, og soltørret tomat eller paprika i strimler. En marinade blandes af Mango Chutney, hvid balsamico og hvidløg – og blandes i.

Server med lynstegte asparges eller andre sprøde grøntsager og drys med fx. cashew nødder eller ristede græskarkerner…

.


2 kommentarer

Pizza-tærte


Denne opskrift kombinerer min yndlings konsumering: Pizza og tærte! Det lækre fyld fra pizzaen og den guddommelige og sprøde tærtebund…

Ingredienser (til 2 personer)

Tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. olivenolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel

Fyld

  • 2 kartofler (gerne melede)
  • ½ aubergine
  • 4-5 champignon
  • ½ rød peberfrugt

Ajvar sauce

  • 4 spsk. Ajvar
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Skæl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg skiverne på en bradepande med bagepapir sammen med skiver af aubergine og pensel med en marinade af 1 spsk. olivenolie, 1 spsk. citronsaft og 2 spsk. sojasauce. Champignon og peberfrugt skæres i skiver og steges på en pande. Bages højt i ovnen ved 200 grader i 10-15 min.

Lav tærtedejen og rul den ud med en kagerulle. Placer en skål ovenpå dejen og skær rundt om den. Der skulle gerne blive 4 pizza-tærte stykker af dejen. Prik stykkerne med en gaffel og forbag dem i ca. 15 min ved 200 grader. (De skal blive let sprøde)

Når pizza-tærte bundene er forbagte, smøres et lag Ajvarsauce på dem og de dekoreres med fyldet og bages yderligere i ca. 10 min ved 200 grader. Kan med fordel serveres med vegansk ostesauce på toppen!

 


7 kommentarer

Ristede kikærter


Ingredienser

  • 100 g. kikærter (Sat i blød 8 timer/natten over)
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt efter smag (Gerne havsalt eller urtesalt)

Fremgangsmåde

Hæld vandet fra kikærterne og skyld dem let. De skal ikke koges, men steges i lidt olie på en pande ved middel varme (olien må ikke ryge) i ca. 15 min. Vend dem jævnligt til de har fået en flot gylden farve.

Spis dem som et sundere alternativ – i stedet for chips. Eller drys dem ovenpå salater eller krydrede risretter…


3 kommentarer

Lasagne med aubergine, ajvar og flødesauce


Ingredienser (Til 4 personer)

  • Lasagneplader
  • 1 hel aubergine
  • 100 – 150 g. helbladet spinat
  • Ajvar (Peberfrugtblanding på glas) eller tomatsauce (se opskrift her)

.

Flødesauce

  • 250 ml soja eller havrefløde
  • 1 – 2 fed presset hvidløg
  • ½ – 1 tsk. Marmite*
  • 2-3 tsk. gærflager*
  • Salt (gerne urtesalt) og peber

.

Det hele koges sammen under middel varme…

.

Fremgangsmåde

Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver på langs og pensel dem på begge sider med en marinade af 2 spsk olivenolie, 2 spsk sojasauce, salt og peber. Bag dem øverst i ovnen ved god varme i 10-15 min…

Tø den helbladede spinat op og bland den med det pressede hvidløg samt lidt salt og peber.

.

Lasagnen opbygges således:

  1. Et lag flødesauce
  2. Halvdelen af spinaten
  3. Lasagneplader
  4. Et lag Ajvar
  5. Halvdelen af aubergine skiverne
  6. Et tyndt lag flødesauce
  7. Lasagneplader
  8. Et lag flødesauce
  9. Den anden halvdel spinat
  10. Lasagneplader
  11. Et lag Ajvar
  12. Den anden halvdel af aubergine skiverne
  13. Et tyndt lag fløde
  14. Lasagneplader
  15. Et lag fløde

Til slut drysses med rasp og lasagnen sættes i ovnen i 30-40 min ved 200 grader.

.

Serveres med fx en tomat/babyspinat salat

.


Skriv en kommentar

Varm asparges/kartoffelsalat


Ingredienser (2 personer)

  • 4-5 skiver grillet kartoffel (eller stegte)
  • 8-10 friske grønne asparges
  • 1-2 spsk citronsaft
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Lidt frisk romarin

Fremgangsmåde

Knæk bunden af aspargeserne og skær dem over 2 gange. Steg (eller grill) dem på en god varm pande i lidt olivenolie, skær kartoffelskiverne i stænger og tilsæt dem. Smag til med salt, peber og citronsaft. Drys med rosmarin og cashewnødder til sidst. (Andre nødder, kerner og frø kan andvendes. fx. ristede græskarkerner)