Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


36 kommentarer

Hørfrøæg


Brug samme mængde hørfrøæg som du ville have anvendt æggehvide. (1 æg vejer ca. 50-55 g.)

.Ingredienser

  • 5 dl vand
  • 50 g. * økologiske hørfrø

* Brug gerne økologiske hørfrø til formålet, da hørfrø ligesom andre frø er meget modtagelige overfor den sprøjtegift konventionelt dyrkning anvender.

* Se også Det er ægge så svært – min guide til hønsevenlig madlavning

Fremgangsmåde

Hørfrøene koges i 3-4 min og sies fra. Det færdige hørfrøæg stilles i køleskabet hvorefter den tykner og bliver til en klar “æggehvide lignende” masse. De frasiede hørfrø er super lækre i boller som bliver bløde og saftige af de kogte hørfrø!

Hørfrøæg kan fryses. Brug små plastikbokse til at fryse portioner med f.eks 50 eller 100 g. hørfrøæg. Så er det kun et spørgsmål om at huske at tage det op af fryseren inden det skal bruges.


22 kommentarer

Rødbedebøffer med quinoa


Rødbedebøffer med quinoa

Er du mest til veganske bøffer der ligner og smager som de animalske? Eller dem der smager af de grøntsager de er lavet af? Jeg er selv stor fan af begge typer bøffer. Her er det den hjemmelavede og grøntsagsbaserede af slagsen. De får en flot stegeskorpe, men er saftige indeni, og de er helt perfekte i en burger, eller f.eks. sammen med en salat, kartofler og bearnaisesauce.

.

Ingredienser (til 4 – 6 personer)

  • 1 dl hel quinoa (3 dl kogt)
  • 150 g. revet rødbede
  • 1 spsk loppefrøskaller (4 g.) i 1 dl koldt vand
  • 100 g. finthakket løg
  • 1 fed revet hvidløg
  • 1 dl grahamsmel
  • 1 spsk. citronsaft
  • ½ tsk. røget paprika
  • ½ tsk. allehånde
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 tsk. karry
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Kog quinoaen i 10 minutter i 1 ½ dl vand.
  2. Lad den hvile under låg i 5-10 minutter og tilsæt derefter 1 tsk. salt.
  3. Bland loppefrøskaller og vand i en skål og sæt det til side.
  4. Riv rødbederne ned i en skål.
  5. Tilsæt finthakket løg, revet hvidløg, grahamsmel, krydderier, citronsaft, salt og peber.
  6. Tilsæt den kogte quinoa samt loppefrøskaller-geléen.
  7. Form 4 tykke bøffer eller 6 flade af farsen. Steg dem i ca. 5 minutter på hver side eller bag dem i ovnen uden fedtstof.

Servér dem i hjemmebagte burgerboller med f.eks vegansk mayonaisse, løgringe, hjemmelavet agurkesalat, ketchup, friske salatblade og ovnbagte kartofler til.


24 kommentarer

Risalamande (plantebaseret)


Vegansk risalamande

Du kan sagtens lave risalamande som du kan nyde sammen med resten af familien juleaften, når du spiser plantebaseret. Du skal bare bruge vegetabilske ingredienser. Den traditionelle dessert er præcis lige så cremet og lækker som den skal være, og den er præcis lige så nem at lave som den altid har været.

Ingredienser (til 5-6 personer)

  • 150 g. grødris
  • 1,4 liter koldt vand
  • 1 brik flødeskum (Alpro)
  • 1 vaniljestang
  • 150 g. mandler
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk sukker

Fremgangsmåde

  1. Vej risene af og kog dem sammen med 4 dl vand i et par minutter.
  2. Tilsæt resten af vandet samt vaniljestangen der er skåret op på langs og kornene skrabet ud og tilsat.
  3. Lad grøden koge ved middel varme i ca. 50 min. Rør jævnligt i grøden så den ikke sætter sig fast på bunden.
  4. Når grøden er blevet tyk og cremet smages den til med salt, og sættes på køl. Gerne til dagen efter.
  5. Inden servering tilsættes smuttede og hakkede mandler (husk at gemme én!) samt plantebaseret flødeskum.

Vegansk risalamande

Hvis du ikke er så meget til flødeskum kan du vælge at bruge vaniljeis i stedet. Jeg har god erfaring med vaniljeisen fra Choice til formålet. Du skal bruge én bøtte (750 ml) til denne opskrift, og den skal blot piskes let inden den blandes med den kolde risengrød før den serveres. Tro mig, den fungerer! Smag desserten til med sukker, hvis du foretrækker den lidt sødere. Serveres med den traditionelle lune kirsebærsauce.


3 kommentarer

Spicy efterårs linsegryde


Ingredienser (til 1-2 personer)

  • 2dl økologiske grønne linser
  • 1 dåse økologisk flået tomat
  • 2 tsk. Herbamare urtebouillon
  • ½ tsk. Sambal Oelek
  • ½ tsk. Garam Marsala
  • 1 tsk. god karry
  • ¼ porre
  • 3 dl vand
  • 1 spsk. mango chutney
  • 2 fed revet hvidløg
  • 2 spsk. sojafløde

Fremgangsmåde

Kom linserne (gerne af typen “Dupuy” – de er lidt mindre end almindelige grønne linser) i en gryde og kig efter for misfarvede eller beskadigede linser. Tilsæt vand og flået tomat og lad retten simre i 30 min. (Rør i gryden en gang imellem)

Når linserne endnu har lidt bid, men ikke er rå, snittes porre og de sættes til side mens retten smages til med Herbamare urtebouillon, Sambal Oelek,  karry og Garam Marsala. Porre og hvidløg simrer med i retten de sidste 5 min. Tilsæt lidt sojafløde for at give retten en mere cremet konsistens, og mango chutney for at give sødme. Tæppebomb evt. retten med hakket persille eller et drys gomasio inden servering. Retten er også lækker dagen efter som en sund og nem frokost.


7 kommentarer

HønseFRIsalat


Ingredienser

  • 150 g. østershatte
  • 1 dåse hvide asparges
  • 5 champignon (gerne små og faste)
  • 100 g. fine grønne frosne ærter

Ingredienser (dressing)

Fremgangsmåde

  1. Skær østershattene i strimler og rist dem på en pande i lidt olie eller plantesmør til de er gyldne. Drys med salt, peber, karry, røget paprika, samt friskpresset citronsaft. Lad de stegte østershatte køle af på en flad tallerken.
  2. Dræn derefter de hvide asparges. Vrid dem let i hånden for at få så meget væske ud af dem som muligt. Du kan også stege dem på en pande, for at fjerne overskydende væske, hvis du gerne vil have en lidt fastere hønseFRIsalat.
  3. Snit derefter champignonerne fint og skyl de frosne ærter i en sigte under koldt vand til de er optøede. Dræn dem godt og kom de tre ingredienser i en skål.
  4. Bland vegansk mayonnaise og sojayoghurt i en lille skål. Smag til med salt, peber, og røget paprika.
  5. Bland dressingen med ingredienserne i skålen og tilsæt derefter de ristede og afkølede østershatte.

HønseFRIsalaten kan spises med det samme, men har kun godt af at stå og trække en halv times tid. Den kan også fint holde sig i køleskabet i flere dage.


16 kommentarer

Chokoladebudding


Ingredienser (til 2-3 personer)

  • 100 g. mørk chokolade (økologisk og fairtrade)
  • 300 g. silken tofu
  • 3 spsk. ahorn eller agavesirup
  • ½ tsk. havsalt

Fremgangsmåde

Smelt chokoladen over et vandbad. Kom silken tofu i en blender eller en minihakker og blend den godt sammen med agavesirup og havsalt. Hæld den smeltede chokolade i og blend den godt igen. Færdig!

HPIM7194

 


10 kommentarer

Mandelmousse


Ingredienser (til 4 personer)

  • 100 g. mandler
  • 3 dl. soja eller rismælk
  • 1 dl. koldt vand
  • 50 g. rørsukker
  • 1 tsk. agar agar (strøget)
  • Kornene fra ½ vaniljestang
  • 1 knivspids havsalt

Fremgangsmåde

Dæk mandlerne med vand og kog dem op et par min. Hæld vandet fra og smut dem. Blend dem sammen med soja eller rismælken. Kom derefter 1 dl. koldt vand, rørsukker, vaniljekorn, havsalt og agar agar i en lille gryde. Kog op ved middel varme og lad det boble et par min. (Det tykner en smule) Bland derefter sukkerblandingen med mandelmassen og anret den i en skål – eller fire små skåle. Stil moussen koldt ½-1 time. Spis den som den er, eller sammen med frisk frugt eller med kirsebær i lage på toppen.