Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


20 kommentarer

Traditionelle whopper burgere – vegan style!


“Der er ét eller andet som smager af kød i de her burgere…”

.

Disse burgerbøffer af de første jeg har lavet, som har haft smag og konsistens næsten som kød. Jeg kan virkelig godt lide burgerbøffer lavet på fx. rødbede, kartoffel/selleri eller måske nogle røde linser tilsat løg og en masse dejlige krydderier. Disse grønne bøffer forsøger ikke at lade som om de er noget de ikke er, men er lækre på deres helt egen måde – med deres bløde strukturer, og smagen af grønt. Men det ER nu lidt sjovt at kunne lave og konsumere en “rigtig”  traditionel burgerbøf, som jeg husker den fra mine altspisende dage. …og det er sjovt at se mine altspisende gæsters ansigtsudtryk, når de sætter tænderne i, hvad de netop har fået fortalt er en vegansk burger. Det bekræfter dem i, at vegansk mad er mere end “bare” rødbedebøffer.

Hemmeligheden bag bøfferne, er gluten melet. Gluten findes blandt andet i hvede, og vil man fx selv forsøge at lave seitan uden det smarte mel, er tricket at man nænsomt vasker al stivelse ud af en dej, hvorefter kun gluten er tilbage. Glutenmel kan på nuværende tidspunkt (bare rolig jeg arbejder på sagen!) ikke købes i Danmark, men må bestilles via nettet, fx via Vegan Wonderland. Men har man først prøvet at lege med glutenmel, er der ingen vej tilbage.

.

Ingredienser (til 4 personer)

  • ½ dl. tørristede pinjekerner
  • 1 rødløg (ca. 100 g.)
  • 150 g. champignon
  • 4 spsk. tomatpesto eller 4-5 soltørrede tomater
  • ½ tsk. chilipaste (eller ¼ frisk rød chili)
  • 3 tsk. almindelig paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 tsk. gærflager
  • 2 spsk. tomatpure
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 fed presset hvidløg
  • ½ tsk. stødt allehånde
  • 3 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • 1 ½ dl kogt vand
  •  ½ dl. olivenolie
  •  2 tsk. Marmite*
  • 250 g. gluten mel
  • 2 spsk. kikærtemel
  • 2 spsk. No Egg
  • Evt tandoori masala

.

* Alternativt kan anvendes urtebouillon (Gerne Herbamare urtebouillon)

.

Fremgangsmåde

Pil løget. Blend det sammen med de tørristede pinjekerner, chilipaste/chili, salt, peber, gærflager, allehånde, almindelig samt røget paprika og tomatpesto i en blender eller minihakker. Blend også champignonerne fint og tilsæt massen i en skål. Tilsæt kogt vand, olie og urtebouillon og smag til. Massen må gerne smage “af meget” da glutenmel og No Egg stjæler en del af smagen. De to ingredienser blandes inden også de tilsættes farsen som nu bliver meget fast og lettere “gummi agtig”. Skær farsen ud i fire store stykker og form dem med en kniv ved skiftevis at hakke riller på kryds og tværs på begge sider. Kværn evt. noget mere peber ud over dem, og drys dem evt. også med lidt tandoori masala. Steg bøfferne ved jævn varme af 5 minutter på hver side, læg dem derefter i et fad og sæt dem i ovnen yderligere 10 min ved 200 grader.

.

.

.

De fire bøffer som de ser ud inden stegning...

.

.

.

Efter stegning og en tur i ovnen...

.

.

.

Traditionel whopper...

.

.

.

Vegan style!

.

.

.

.


1 kommentar

Chutney med æble, rødløg og aubergine


Denne chutney er frisk og sprød fra løgene og æblet, men også blød og “fed” fra auberginen og tomaterne. Løgene karamelliserer en smule under tilberedningen.

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 lille syrligt æble
  • 2 rødløg
  • ½ lille aubergine
  • 2 tomater
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 spsk sojasauce eller tamari

.

Fremgangsmåde

Skær auberginen i skiver og derefter i tern. Ligeledes skæres rødløg, tomater samt æble i tern. Auberginen kommes på en pande tilsat lidt kogende vand samt et drys havsalt og steges ved høj varme i et par minutter. Tilsæt lidt mere vand når det fordamper fra panden så aubergineternene ikke sætter sig fast.  Tilsæt derefter rødløg og æbletern, og vand om nødvendigt. Efter yderligere et par minutter tilsættes tomatternene og en lille sjat sojasauce/tamari. Drys med frisk hakket timian inden servering.

.


2 kommentarer

Lun forårssalat med grønne linser og spidskål


Ingredienser (til 2 personer)

  • 100 g. grønne linser
  • 1 stor tomat i tern
  • To blade spidskål i tynde strimler
  • 1- 1½ spsk. friskpresset citronsaft
  • 1 tsk. sojasauce
  • ½ fed presset hvidløg
  • 1 tsk. gul currypaste
  • 2 knivspids urte eller havsalt

.

Fremgangsmåde

Kog linserne i rigeligt vand tilsat 1 tsk. salt i 15-20 min. Til salater bruger jeg gerne små Le Puy linser som er mindre end almindelige linser. De skal ikke koge så længe og holder bedre deres form. Bruger du i stedet almindelige, lidt større grønne linser, skal du beregne lidt længere kogetid. Når linserne er kogt, hældes vandet fra dem, og de stilles til side uden låg for at afkøle. Snit spidskål fint og tilsæt dem de endnu lune linser sammen med tomat i tern. Lav en marinade af citronsaft, hvidløg, sojasauce og gul currypaste, og hæld den over salaten som har godt af at trække 5-10 min inden servering.

Gul currypaste kan købes i asiatiske butikker. Har du ikke mulighed for at handle i en sådan butik, kan du bruge nogle forskellige andre krydderier som karry, paprika, citrongræs, ingefær (evt. som pulver), lidt chili osv. Vigtigst er, at du ikke giver op mht. krydderier, men eksperimenterer og finder lige præcis dem du kan lide!

Pynt salaten med smukke hvide ramsløg blomster, som ligesom ramsløget også er spiselige og har, afhængigt af hvor sent i sæsonen de plukkes, en sødme samt en pikant smag af purløg! Blomsterne jeg har brugt til denne opskrift, lå i en kasse fra Aartiderne, men blomsterne kan endnu plukkes selv i danske skove. Er du så heldig, som jeg er, at bo i nærheden af Riis Skov i Aarhus, har du et af Danmarks største forekomster af ramsløg lige ved døren. Læs i øvrigt mere om ramsløget og hvordan du bruger det i denne artikel.

.

.

.


1 kommentar

Spicy og syrlig suppe med peanutbutter, perlebyg og pastinak


.Ingredienser (til 4 personer)

  • 4-5 pastinakker
  • 1 liter vand
  • 1 dl. perlebyg
  • 2 spsk. urtebouillon
  • 2 spsk. cremet peanutbutter
  • ¼ – ½ hakket frisk chili (alt efter hvilken styrke du foretrækker)
  • Saften fra ½ citron
  • 4-5 fed hvidløg i skiver
  • 1 tsk. karry
  • 3 tsk. tandoori masala
  • 1 håndfuld helbladet persille
  • 1 tsk. tørret estragon
  • ½ dl plantefløde

Fremgangsmåde

Pastinakkerne skrælles, skæres i tern, kommes i en gryde sammen med 1 liter vand og tilsættes perlebyg samt urtebouillon (gerne Herbamare Urtebillion). Kog retten i 15-20 minutter hvorefter perlebyggen bør være færdigkogt. Tilsæt grofthakket chili og skiveskåret hvidløg samt citronsaft og krydderier. Peanutbutter, fløde og hakket helbladet persille tilsættes lige inden servering.

Servér evt. suppen i en mindre skål som en appetitvækker til et andet måltid. Suppen er meget fyldig og cremet, og behøver derfor nødvendigvis ikke brød ved siden af. Men et par lunser lunt naanbrød kunne aldrig finde på at skade denne ret. 😉

.


39 kommentarer

Klassisk lasagne (plantebaseret)


Vegansk lasagne

Ingredienser (plantebaseret kødsauce)

  • 200 g. *plantekød
  • 2 dåser flået tomat
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 finthakket løg
  • 4-5 fed hvidløg
  • 2 revede rodfrugter (gulerødder, pastinakker eller rødbeder)
  • 1 tsk. karry
  • ½ tsk. røget paprika
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk agavesirup eller ahornsirup
  • 1 knivspids chili eller cayennepeber
  • 2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

*I stedet for plantekød kan du bruge tilsvarende mængde finthakkede stegte svampe, løg og knuste valnødder.

  1. Steg tomatpuren i lidt olie ved svag varme i ca. 1 minut, for at smagen fremhæves.
  2. Tilsæt karry og det finthakkede løg samt revet rodfrugt, og lad det stege med et øjeblik.
  3. Kom plantekød i, og steg det til det får lidt farve.
  4. Tilsæt flået tomat og smag tomatsaucen til med de øvrige ingredienser.

Ingredienser (mornaysauce)

  • 4 spsk. plantesmør
  • 4 spsk. hvedemel
  • ½ liter plantemælk
  • 2 spsk. gærflager
  • 2 tsk. salt
  • Friskrevet muskatnød

Fremgangsmåde

  1. Smelt plantesmør til det bruser let og tilsæt melet. Lad det stege let ved svag varme i mindst et par minutter.
  2. Tilsæt derefter vand og mælk og rør godt mens den tykner.
  3. Lad saucen boble et par minutter og smag den derefter til med de øvrige ingredienser.
  4. Saml lasagnen. Det sidste lag plader dækkes med både plantekødsauce og bechamelsauce. Riv godt med muskatnød og drys evt. også lasagnen med plantebaseret parmesan på toppen.
  5. Bag lasagnen ved 200 grader varmluft i 30-40 minutter.


4 kommentarer

Indiske madpandekager


Ingredienser

  • 3 dl. kikærtemel
  • 1 dl. rismel
  • ½ dl. havregryn
  • 3-4 dl. vand
  • 2-3 tsk. havsalt
  • 2 spsk. hørfrø
  • 3-4 spsk. sesamfrø

.

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienserne og lad pandekagedejen hvile indtil fyldet er lavet.

.

Fyldet

  • 100 g. østershatte
  • 1 dl. kogte grønne linser
  • 2 finthakkede løg
  • 1 tsk marmite
  • 2 revede pastinakker
  • 2 tsk. gærflager
  • 100 g. fine ærter fra frost
  • 3 kogte kolde kartofler
  • 2 tomater i tern
  • 2 tsk. karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 2-3 spsk. citronsaft
  • Smag til med salt og
  • Friskkværnet peber

.

Fremgangsmåde

Start med koge de grønne linser i dobbelt så meget vand i ca. 15-20 min. Skær østershattene i skiver og rist dem sammen med lidt salt og røget paprika. Tilsæt de hakkede løg og de revede pastinakker. Mos de kogte kartofler i hånden direkte ned i retten. Smag til med de øvrige ingredienser,  tilsat de frosne ærter lige inden servering og drys generøst med frisk hakket persille!

.


9 kommentarer

Kikærtegryde


.

Ingredienser (6-8 personer)

  • 2 pastinakker i tern
  • 2 fintsnittede porrer
  • 4 skiver knoldselleri i tern
  • 3 gulerødder i tern
  • 2 store løg i tern
  • 250 g. kogte kikærter
  • 3 spsk. ajvar eller flået tomat
  • ½ dåse tomatpure
  • 1 dl. rødvin
  • 2 hvidløg, presset
  • ½ rød chili
  • 2 tsk. karry
  • 2 tsk. paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 tsk. garam masala
  • 3 spsk. lys tahin
  • 2 dl. koldt vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 spsk. citronsaft
  • 3 tsk. salt

.

Fremgangsmåde

Alle grøntsagerne skrælles, pilles, snittes, hakkes og steges kort hvorefter de våde ingredienser tilsættes. Retten småkoger og smages til med alle de skønne krydderier.


.