Månebarnet – veganske opskrifter

(Inspiration til klima – og dyrevenlig mad)


1 kommentar

Blåbærmuffins med banan og blå birkes


Hvis du endnu aldrig har smagt kombinationen af blåbær, saftige bananer og knasende blå birkes, kan du glæde dig til en herlig overraskelse! Dette er en opskrift til alle der fortjener lidt forkælelse og måske har hørt, at det ægge er så svært at bage veganske kager ♡

Ingredienser (til ca. 10 stk. muffins)

  • 150 g. hvedemel
  • 150 g. sukker
  • 50 g. blå birkes
  • 50 g. smeltet plantesmør
  • 2 ½ modne moste bananer
  • 100 g. frosne blåbær + 1 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 spsk. eddike
  • ½ tsk. natron

 

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Bland mel, sukker, blå birkes, salt og natron i en skål. Mos bananerne let med en gaffel i en anden skål, og tilsæt smeltet plantesmør og eddike. Blandt de tørre ingredienser med de våde, og rør dejen sammen. Tilsæt derefter de frosne blåbær, som du har vendt i en spsk. hvedemel. Forsøg ikke at røre for meget rundt. De skal bare lige vendes i med en dejskraber. Jeg bruger økologiske blåbær fra frost, fordi det er de “ægte” blåbær (blå hele vejen igennem), og dermed de smukkeste og sundeste af slagsen.

…ja, den er god nok. Der skal ikke tilsættes noget væske. Men sørg for, at dine bananer er modne. Dvs. gule med sorte sukkerprikker. Kom dejen i muffinforme. En isske er genial til formålet, og gør det både sjovt og nemt at fylde formene.

Bag dem midt i ovnen ved 200 grader (varmluft)  i 17-20 min, og gå ombord i dem, når de er afkølede. De kan holde sig uden at blive den mindste smule tørre i flere dage ved stuetemperatur med et viskestykke over, og er også fryseegnede.


2 kommentarer

Kartoffeltærte


Ingredienser

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. olie
  • 55. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel
  • 2 tsk. havsalt

Saml tærtedejen og rul den ud mellem to stykker bagepapir. Kom den i en tærteform og forbag den i 10-12 min ved 200 grader varmluft. Lav dobbelt-portion, hvis du gerne vil have låg på din tærte. Låget holder på væden, men du kan sagtens lave tærten uden. Slut da blot af med dressingen, og pynt evt. med ekstra tomatskiver.

Dressing

  • ½ bæger neutralsojayoghurt
    • Provamels samt Sojades sojayoghurt er økologisk og sukkerfri
  • 1 spsk. kikærtemel
  • 1 knivspids karry
  • GODT med purløg
  • Evt. (!) lidt sort salt
  • Salt & peber

Derudover skal du bruge

  • 3 tomater i skiver
  • EnHELpladeovnbagtekartofleriskiver.
    • (Bages ved 250 grader varmluft uden olie til de bliver gyldne.)

Når tærtebunden er forbagt lægger du fyldet i lag, skiftevis med kartoffelskiver, sojayoghurtdressing og tomatskiver. Bag tærten ved 200 grader varmluft i ca. 20 min og server den med f.eks en sprød salat eller bagte grøntsager.


1 kommentar

Plantekød


Hvorfor i alverden har veganere lyst til at spise mad der ligner dén mad, som de etisk tager afstand til? 

En del veganere ønsker faktisk ikke at spise “mad der ligner”. De bryder sig ikke om at tænke på, at dyr udnyttes og slås ihjel til mad mens de sidder og spiser, og særligt vellignende veganske pølser, frikadeller og bøffer minder dem om dette. Disse veganere spiser selvfølgelig bare udelukkende simpel plantemad. Du behøver ikke spise andet end den simple, lækre og nærende plantemad, for at være veganer, men der er også uendelige muligheder for at spise som du gjorde engang, med en vegetabilsk makeover. (Colleen Patrick-Goudreau: Forarbejdede veganske fødevarer er onde – eller er de?)

De fleste veganere stopper dog ikke med at spise dyr fordi de ikke kan lide smagen og konsistensen af dyrekød, men fordi de aktivt tager afstand til betragtningen af dyr som mad, til udnyttelsen af dem, og fordi de ikke mener, at dyr behøver dø så de kan spise. At et måltid ikke er mere værd end et dyrs liv.

Men hvad end det er sojapølser eller savoykål (eller begge dele) man er til, er der dyreetisk ikke én af måderne at spise på der er bedre end den anden. Det er ikke så relevant at spørge, hvorfor spise retter der ligner de indeholder dyr, som det er at spørge, hvorfor spise retter der gør, når der er SÅ mange spændende og velsmagende muligheder for at nyde den samme, velkendte mad – i dyrevenlige udgaver?

Med denne guide vil jeg gerne vise, hvordan alle dine animalske yndlingsretter kan laves vegetabilske, og jeg deler fifs, tips og idéer til, hvordan du kan spise lækker og dyrevenligt plantekød.

 

1) FiskeFRI retter

»Nu, omsider, kan jeg se på jer med fred. Jeg spiser jer ikke længere.« (Franz Kafka til fisk i et akvarium i Berlin.)

 

 

 

 

 

Med mit hyppige brug af ordet FRI i forbindelse med mine opskrifter hentyder jeg både til, hvad retterne er fri for, men også at dyrene er i live og er frie, når vi vælger ikke at spise dem.

 Find opskriften på veganske rejechips på PlantePusherne ♡

veganske-rejechips.jpg

 

Vegetabilsk kaviar

 

 

 

 

 

 

 

SÅ smukt kan det gøres. Vegansk mesterværk fra PlantePusherne – glutenfrie blinis med CaviArt, som er vegetabilsk kaviar baseret på tang.

2) Spis, min gris

 

Edgy-Veggie-dk-produkt-web

Edgy Veggie – hakket hvedekød (Kan købes i SuperBrugsen)

 

Her følger opskrifter på grise-venlige retter:

 

 

 

 

 

 

Frikadeller
Frikadeller (grundopskrift)
Labre linselunser
Frækkedeller
Frikadeller med persille

 

 

 

 

 

 

Er du vild med de dér store, panerede frikadeller? Thomas fra bloggen Kærlighed & Kikærter leverer på opskriften på kabonader her. Eller, som han kalder dem – kabånajer!


I København sælger DØP (Den Økologiske Pølsemand) veganske hottere ved Rundetårn og ved Helligåndskirken, og i Århus kan du købe dem ved Børnenes Kontor på Trøjborg i Tordensskjoldsgade.. Nydes f.eks, som herunder, i Rådhusparken 2 minutters gang derfra.


wre

 

3) PipFRI retter

pipfri_dk(Vegansk kylling – PIPFRI fra Naturli’.)

 

Opskrifter på kyllingeFRI retter:

 

img_2052(Vegansk kylling i karry – fra Mia Sommer)

 

 

 

 

 

4) Bortfløjet and

 

 

 

 

 

 

5) MuhFRI retter

Danmark er klar til at spise dyre- og miljøvenligt kød! I videoen anvendes plantebøf fra Naturli’. (Kan købes i Kvickly og SuperBrugsen)

Her følger opskrifter på ko- og kalvevenlige retter:

 

 

 

 

 

Fra Naturli’ kan du købe “Hakket” som kan bruges præcis som du ville bruge hakket oksekød i retter såsom lasagne, spaghetti bolognese, kødsauce osv.

25371146_10210319052029488_1307655655_o(100 % plantebaseret fars fra Naturli’)

 

 

oumph-co-create_thymegarlic(Adskillige lækre produkter fra Oumph! kan købes i Bilka og Føtex.)

Tak fordi du læste med så langt. Hvis du kan lide denne side, og gerne vil inspirere dine venner og familie til, hvordan man laver super lækker dyrevenlig mad, må du meget gerne dele den med dem. Jeg håber også du har fået mod på selv at finde flere opskrifter her på min side, og på de mange andre danske veganerblogs.

Se også min andre guides:

Det er ægge så svært
– Plantemælk

(Månebarnet anno 2019)


4 kommentarer

Veganske hakkedrenge (Månebarnets brødbøffer!)


Denne opskrift er blevet til ved lidt af et tilfælde, en dag hvor jeg fik lyst til at lave dunser og improviserede med en rest tomatsauce jeg havde brugt til en pizza dagen før. Den indeholdt allerede stegte svampe og løg, så jeg manglede sådan set bare noget der kunne få dunsen til at binde. Valget faldt på et par boller, som jeg finthakkede i foodprocessoren inden jeg rørte dem i. That´s it. Så simple var de at lave, men resultatet blev nogle meget saftige, kødfulde og smagfulde dunser, som jeg her viser, hvordan du med fordel kan anvende som burgerbøffer.

Glæd dig til disse lækre hakkedrenge på vegansk, uden brug af sojakød eller specielle æggelignende bindemidler. De er geniale og nemme og alle kan være med her!

Ingredienser (til 4 personer)

  • 120 g. løg
  • 250 g. svampe
  • 250 g. ciabattaboller/brød
  • 1 dl. tomatsauce
  • Smag til med salt
  • Evt. røget paprika & chili

1) Hak løg og svampe fint

Du behøver ikke at stege dem, men hvis du ønsker nogle lidt fastere bøffer kan du gøre det, da det fjerner noget af væsken fra især svampene. Kom dem i en skål, rå eller stegte, og skær brødet i store stykker. Finhak det i en foodprocessor indtil det har fået en smuldret konsistens, og kom det også i skålen.

Det brød jeg bruger til formålet er ciabattaboller (købt hos Langenæsbageren i Aarhus) som er krydret med chili, men hvis du ikke kan få fat i noget der ligner, bruger du bare et andet type ciabattabrød, og tilføjer evt. lidt chili eller cayennepeber til farsen.

2) Tilsæt tomatsaucen

Det får farsen til at binde. Du kan bruge lige præcis dén type tomatsauce du ønsker. Flåede og hakkede tomater fra dåse, Urtekrams øko moste tomater fra glas, Dolmios pastasauce eller en helt fjerde variant kan anvendes. Hvis du anvender en neutralt smagende tomatsauce, skal du evt. blot smage farsen til med ekstra salt, presset/revet hvidløg samt krydderurter såsom oregano eller basilikum.

Fars

4) Del farsen i 4 lige store dele

Form dem derefter til store, flotte hakkedrenge. De kan steges med det samme, men har godt af lige at ligge og hvile lidt, hvis du har tid til det.

5) Steg bøfferne

Ved middel varme i 2-3 minutter, og derefter ved svag varme, indtil bøfferne er klar til at blive vendt. De skal kun vendes én gang, så tjek forsigtigt og vær sikker på, at de har fået en flot, gylden skorpe forinden. Du kan selvfølgelig også både grille dem eller bage dem i ovnen.

Server bøfferne i grove burgerboller med salat, syltede agurker, rød peber, løgringe, Mirakelmayo eller Plantepushernes hjemmelavede creme fraiche – tilsat krydderierne fra min mayo – for en oliefri dressing.

Velbekomme!


5 kommentarer

Guide til vegetabilske mælkeprodukter


Man skulle ikke have troet det for bare få år tilbage, men det er ved at blive ret almindeligt at vælge komælk fra i Danmark. Rigtig mange køber nemlig ikke længere mælkeindustriens årelange og dyrt betalte kampagner, med påstande om mælks sundhed og absolutte nødvendighed. Andre kan ikke tåle komælk, eller oplever ubehag og symptomer i forbindelse med indtagelse af det. Flere og flere vælger også komælksprodukter fra pga. tanker omkring dyrevelfærd og af hensyn til klima og miljø.

Jeg har personligt fravalgt at drikke komælk og spise komælksprodukter af alle nævnte årsager, og hvis du også tænker over, hvor mælken du drikker kommer fra, hvis du bevidst køber økologisk mælk, ost og yoghurt af hensyn til dyrevelfærd men er i tvivl om det nu også er godt nok, hvis du er lakto-vegetar men mangler mere viden omkring, hvordan du kan spise vegansk, eller har tilmeldt dig 22 dage på plantekost i VeganerUdfordringen. Så er dette lige guiden til dig, og det er rigtig nemt at finde vegetabilske mælkeprodukter til din madlavning, som giver præcis det samme lækre resultat du er vant til.

1) Mælk

I Danmark må producenter ikke kalde deres plantemælk for plantemælk. Ordet mælk har mælkeindustrien nemlig patent på (med undtagelse af kokosmælk), så de danske producenter af plantemælk må kalde deres mælk for risdrik og sojadrik, ellers bliver de sagsøgt af komælksgiganterne. Men her på min blog sælger jeg ikke noget, og jeg får ikke penge for at udtale mig, så jeg kalder det hvad det er, nemlig mælk.

Efterspørgslen på plantemælk vokser, og du kan nu både få sojamælk, rismælk, havremælk, mandelmælk, som findes i stort set alle dagligvarebutikker landet over. Og endnu flere varianter i helsekostbutikkerne. Plantemælk kan bruges i alle sammenhænge, hvor du normalt ville have brugt komælk.

Sluk tørsten i vand Jeg vil ikke anbefale at skifte komælk ud med plantemælk, i det store omfang mælkeproducenterne anbefaler at drikke komælk. Drik vand! Det er dyrere og mere ressourcekrævende at slukke tørsten i plantemælk fremfor vand, (dog ikke tilnærmelsesvis så ressourcekrævende som at drikke komælk) og ernæringsmæssigt er det ikke dér du skal søge at hente de gode vitaminer, mineraler og fedtstoffer. Den får du fra plantemad.

Når jeg siger plantemælk er sundere end komælk refererer jeg ikke til det den indeholder, men det den ikke indeholder. Komælk er sundt, for kalve ♡

DIY plantemælk Lav din egen plantemælk! Calina fra NeoHippie viser her, hvordan du laver en nem, billig og børnevenlig kakaomælk, og Johanne fra Englerod viser, hvordan du laver hjemmelavet havremælk og mandelmælk.

Følgende er eksempler på retter der anvender plantemælk:

Koldskål
Kondenseret mælk
Vegansk baileys

 

Klassisk vegansk lasagne
Vafler med squash og tomat
Det ultimative nachosbjerg

 

2) Smør

De fleste kender umiddelbart kun til smør lavet på komælk, men måske har du allerede hørt om jordnøddesmør (peanutbutter), eller har set ingrediensen “kakaosmør” i din chokolade? Begge dele er 100 % vegetabilske, for smør kan også laves med vegetabilsk fedt, og plantesmør er, sjovt nok, lavet af planter.

Plantesmør anvendes i alle retter og sammenhænge, hvor du normalt ville anvende animalsk smør, og det fungerer perfekt som brug i en lækker hvidløgssmør, i småkager, andet bagværk eller let smeltet på lune, friskbagte boller. I Danmark kaldes smør baseret på vegetabilsk fedt for “plantemargarine”. Men til trods for det tilsyneladende åbenlyse ved navnet, indeholder de desværre ofte mælkeprodukter, som du skal være opmærksom på din kalve-kærlige indkøbstur. Jeg har skrevet en separat  guide til plantesmør, som du kan nærstudere, så du kan finde dine favorit plante-produkter.

8ac07e6776cd91df606f87084f7263db

Økologisk, plantesmør uden palmeolie fra Naturli’

DIY plantesmør Du kan også lave dine egen plantesmør, her smukt illustreret af Nina fra PlantePusherne. Det er ikke svært, og du ved præcis hvad der er i, for den består af bare fem flade ingredienser.

 

Følgende er eksempler på retter der anvender plantesmør:

Kiksekage med kærlighed
Kanelsnegle
Vaniljespecier
Chokoladefudge med peanuts

 

3) Ost (jeg vil ha’ ost, jeg må ha’ ost!)

Mange vegetarer fortæller, at ost er det eneste der afholder dem fra at spise vegansk, og at det er nemmere for dem at slippe den røde bøf (nej, jeg mener ikke sådan en GOD, rød bøf) end osten. Men, hvorfor er det egentligt så forbasket svært for så mange mennesker at undvære ost? Læs det overraskende svar og find ud af, hvad du ikke vidste om ost.

Et liv uden ost? Det kan godt tage et stykke tid at vænne sig til ikke at spise ost af komælk. For nogle tager det et par måneder, for andre sker det hurtigere. Men når man beslutter sig for at blive veganer, betyder det ikke, at man ikke længere kan spise og nyde ost. Det kan man sagtens! De er bare lavet på planter. Veganske oste kan købes online (se min oversigt over online veganske webshops), men de er også i stor stil begyndt at kunne købes på det danske marked, efterhånden som efterspørgsel på dem stiger. Meny er f.eks på banen med veganske oste fra Astrid Och Aporna og Wilmersburger, og SuperBrugsen, Kvickly og Føtex sælger ost fra VioLife, i form af både skæreoste, blokoste, smøreoste og parmesan.

Du kan også, med ret få midler og nemme trin, selv lave lækre, veganske oste. F.eks ved at følge opskrifterne fra dette veganske ostebord, eller:

Vegansk ostesauce
Smeltet ÅHst
Parmevegan
Smøreost
Vegansk feta
Parmesund
Vegansk smelteost
Cremet smørespread med bønner og cashewnødder
Hyggeost
Solhvervsost
Den sunde ostefrisauce
Ostesauce med cashewnødder
Cashewcreme – vegansk ostesauce
Mandelsmøreost med hvidløg
Cremet cashewost

 

13323604_10153785908168042_4597176913320016929_o(Veganske oste fra Violife i Føtex)

4) Yoghurt

Ligesom med plantemælk og plantefløde, er yoghurt lavet på planter (soja) blevet en fast del af sortimentet i de fleste danske dagligvarebutikker. De fås både som neutral yoghurt (god til dip og dressinger) og i sød udgave med mange forskellige smagsvarianer.

DIY sojayoghurt Thomas fra Kærlighed & Kikærter forklarer her, hvordan du nemt og billigt kan lave hjemmelavet sojayoghurt.

Følgende er eksempler på retter der anvender sojayoghurt:

Yoghurtdressing med hvidløg og urter
Dip af sojayoghurt
♡ Agurketzatziki med dild

 

DIY – græsk yoghurt Hvis du ønsker en tykkere, mere cremet yoghurt, kan du dræne den neutrale sojayoghurt natten over i et kaffefilter. Det kræver ikke mange minutters forberedelsestid, blot noget ventetid. Jo længere du dræner yoghurten, dets fastere bliver den.

Græsk

5) Creme Fraiche

Creme fraiche kan købes vegansk af mærket Oatly (i øjeblikket kun i Irma), og kan anvendes i alle retter og sammenhænge, hvor du gerne vil have en tyk og cremet yoghurt. F.eks serveret til smukke, små rosetærter eller ovenpå en krydret, rygende varm skål Chili Con Kærlighed?

DIY creme fraiche Kan du ikke finde den veganske creme fraiche i en butik nær dig? Så kommer PlantePusherne endnu engang flyvende med en fantastisk, lækker, løsning – med denne hjemmelavede creme fraiche. Jeg har lavet den med stor succes adskillige gange. Den er virkelig nem at lave, og både smag og konsistens sidder lige i (køkken)skabet!

6) Fløde

Plantefløde bruges præcis som du ville anvende fløde af komælk – i saucer, supper, flødekartofler, gryderetter, i cremede stuvninger, flødekartofler, som basis i dressinger mm.

Herunder ses:
Havrefløde fra Oatly
Sojafløde fra Naturli’
Madlavningsfløde fra Cremefine

 

 

Følgende opskrifter er eksempler på retter der anvender plantefløde:

Kold quinoasalat i sennep/dild dressing
SeitAND med fløde(søde)kartofler
Rødvinssauce med svampe

 

 

kokos-81

Søde, bløde, lækre kokos-karameller. (Du kan også købe veganske flødekarameller i den danske online slik og snackbutik – Vegan & Snacks)

 

6) Flødeskum

Sojaflødeskum kan købes i helsekostbutikker men varierer noget i kvalitet. Den absolut bedste vegetabilske flødeskum på markedet er imidlertid fra Alpro, og den kan købes i Føtex.

lknæpm Følgende opskrifter er eksempler på desserter der anvender vegetabilsk flødeskum:

♡ Gulerodslagkage med flødeskum
Jordbærtærte med kokosflødeskum
Risalamande med sojaflødeskum

 

DIY flødeskum Du kan også lave din egen lækre flødeskum. Og du skal faktisk bare bruge: En helt almindelig dåse kokosmælk! Se her, hvordan du får succes med kokosflødeskum. Perfekt i et krus hjemmelavet varm kakao! Her serveret af Sara fra Bananmad.

 

7) Is

Hvad er sødere end is? Svaret får du her. Producenter som Tofuline og Go’Is/Lovice har også allerede fået mange isglade hjerter til at smelte, og vi kan håbe den store efterspørgsel på dyrevenlig is også får produkter fra f.eks So Delicious eller Booja-Booja i de danske frysediske inden længe.

Følgende opskrifter illustrerer, hvor nemt og lækkert du selv kan lave is uden komælk.

Chokolade/peanutbutter Swirl
Bananis
Vienetta
Dorteas fløde(fri)is
Nem hyldeblomstis
Michaels is

 

Se også mine andre guides:

Det er ægge så svært
Plantekød

(Månebarnet anno 2019)


10 kommentarer

MakrelFRIsalat


Jackfruit er en fantastisk alsidig ingrediens i det plantebaserede køkken. Det skal krydres, for det smager nærmest ikke af noget, hvilket er smart, for så kan den anvendes til nærmest alle retter, hvor man ønsker en kødfuld, trævlet konsistens. Du skal have fat i en dåse fra et asiatisk supermarked med “ung, grøn jackfruit” som ligger i vand og ikke sirup. Jackfruit er dog også begyndt at finde vej til de almindelige dagligvarebutikker, og da skal du have fat i en pakke neutral jackfruit til formålet.

Ingredienser (til ca. 4 personer)

  • 1 dåse jackfruit
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. sirup
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. vegansk mayonnaise
  • ½ dl neutral sojayoghurt
  • ½ finthakket løg
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Røget paprika
  • En knivspids karry
  • Smag til med salt og peber
  • Evt. 1 tsk. sort Cavi•Art
  • Evt. kapers
  • Evt. skiveskåret bladselleri

 

Fremgangsmåde

  1. Åben dåsen med jackfruit og hæld vandet fra.
  2. Adskil det trævlede frugtkød. Det sidder fast på en indre “kerne” af frugten.
  3. Skyl den trævlede jackfruit under koldt vand i et dørslag, og lad den dryppe godt af.
  4. Kom den i et rent viskestykke, og giv den en god omgang massage. På denne måde vrides det meste af vandet ud, og frugten bliver endnu mere trævlet.
  5. Frugtkødet steges derefter i en smule olie.
  6. Tilsæt tomatpure, karry, sirup og sukker og kom det derefter i en skål.
  7. Bland neutral sojayoghurt eller cremefraiche i samt vegansk mayonnaise (alternativt kan anvendes sojafløde), og bland det godt med de øvrige krydderier, løg, sennep og evt. kapers, Cavi•Art (eller et lille stykke ristet noritang blendet i en elektrisk kaffekværn) samt bladselleri.
  8. Server den makrelFRIsalat på rugbrød iklædt dit yndlings grønt og sprødt, i madpakken eller på frokostbordet.

 


5 kommentarer

Iskonfekt


Iskonfekt! De søde, bløde chokolader der smelter på tungen så snart de kommes i munden. De har været en lidt særlig julegodte for mig som barn. Denne veganske version består af blot FIRE ingredienser og kan laves på ligeså få minutter!

Ingredienser (til ca. 16 stk)

  • 50 g. mørk (Fairtrade) chokolade
  • 50 g. mælkefri (Fairtrade) nougat
  • 50 g. koldpresset kokosolie
  • En knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den sammen med nougaten over vandbad.
  2. Kom derefter salt og kokosolie i, og lad den forsigtigt smelte i den varme chokolademasse. Jeg kan godt lide den karakteristiske men milde smag af kokos, men hvis du foretrækker det, kan du anvende en smagsneutral kokoksolie i stedet for.
  3. Placér derefter silikoneforme eller konfektforme (folieformene på billederne er købt i Netto) ud på et skærebræt, og hæld chokoladen i til kanten. Det er nemmest hvis du bruger en lille kande til formålet.
  4. Iskonfekten skal derefter en tur på køl til den stivner, og opbevares også på køl inden den spises. F.eks i et glas med skruelåg eller i en kagedåse.

Husk, at du kan finde mange flere opskrifter på julemad i mit ultimative inspirationsindlæg til en vegansk jul.