Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


4 kommentarer

Fyldig og cremet kartoffelmos med pastinak


.

Dette er mit tredje bidrag til bloggerkonkurrencen med økologiske kartofler. Se flere af mine opskrifter på Økologiske Kartofler‘s Facebookside. Denne opskrift er virkelig simpel og lige til at gå til! Smagen er mild og retten kræver ingen specielle ingredienser.

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 400 g. kartofler
  • 250 g. pastinak

.

Flødedressing

  • 6 spsk. plantefløde
  • 1 spsk. friskpresset citron
  • 3 fed presset eller revet hvidløg
  • 1 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber

.

Fremgangsmåde

Skræl kartofler og pastinakker. Skær dem i mindre stykker og kog dem i letsaltet vand til de er møre. Hæld vandet fra og mos dem let, så der endnu er store stykker iblandt. Bland ingredienserne til flødedressingen (jeg foretrækker havrefløde) og vend den forsigtigt i.

.

.

Her er rodfrugtmosen serveret med purløg, pandestegte svampe med tomat og fedtfri facon!

.

.

.

.

.

.

.

.

.


9 kommentarer

Fedtfri facon


Dette er endnu en udgave af facon. Fedtfri og mere simpel, men præcis lige så spændende og velsmagende.

 

Ingredienser (til ca. 20 skiver)

  • ½ pakke røget øko og GMO fri tofu (125 g.)
  • 7 spsk. tamari eller sojasauce
  • 2 fed presset eller revet hvidløg
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. paprika
  • 3 spsk. gærflager

 

Fremgangsmåde

Skær tofuen i så tynde skiver som muligt. En osteskærer er bedst til formålet. (Ja, en veganer har nemlig gavn af sådan et redskab i sit hjem) Jeg køber røget tofu af mærket “Nagel” i helsekostbutikkerne.

Bland ingredienserne til marinaden, og pensel skiverne på begge sider. Bag dem i 20 min ved 200 grader (varmluft) øverst i ovnen og lad dem køle af på noget papir. Ikke for at samle fedtstof, da de jo er fedtfri, men for at undgå kondens.

.

Servér den fedtfri facon sammen med f.eks rodfrugtmos, en farvestrålende salat og pandestegte grøntsager.

 

..

 

 


1 kommentar

Ovnbagt biksemad


.

Dette er mit andet bidrag til bloggerkonkurrencen med økologiske kartofler. Find flere af mine opskrifter på Økologiske Kartofler‘s Facebookside. Jeg har valgt denne opskrift fordi den er simpel og traditionel – men med et twist idet der er et element af flødekartoffel over den. Jeg elsker kombinationen æble, løg og røget paprika. …og den passer perfekt sammen med kartofler!

En lækker efterårsret til lune hyggeaftner. 🙂

.

Ingredienser (til 4 personer)

  • 500 g. kartofler
  • 1 stort løg (gerne rødløg)
  • 1 stort syrligt æble
  • 3 shiitakesvampe
  • Rasp

.

Flødesauce

  • 2 dl. plantefløde
  • 5 spsk. gærflager
  • 1 ½ spsk. citronsaft
  • 2 spsk. olie
  • 3 strøgne tsk. havsalt
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 tsk. almindelig paprika
  • 2 tsk. karry
  • 2 fed hvidløg
  • Friskkværnet peber.

Fremgangsmåde

Skær kartofler, rødløg, svampe og æbler i ca. ½ cm tykke tern. Kan du ikke få fat på shiitakesvampe, kan andre svampe anvendes i stedet, men tilsæt da nogle flere, da shiitake er meget smagfulde. Rør planteføde (jeg foretrækker havrefløden fra Oatly, men sojafløde eller anden plantefløde kan anvendes) samt de øvrige ingredienser til flødesaucen sammen, vend den i grøntsagerne og kom dem i et smurt ildfast fad. Har du ikke gærflager eller røget paprika i dit køkken, kan du udelade dem. Retten vil dog savne disse ingredienser, og det er ikke sidste gang du vil finde dem i mine opskrifter, så du kan lige så godt få købt dem hjem med det samme. 😉

Drys rasp over retten og bag den i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 20 min til den er sprød og gylden. Rør derefter i retten og giv den endnu 5 min.

.

Servér den ovnbagte biksemad med et par veggiedeller, sennep, ketchup, drueagurker og en sprød salat!

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.


2 kommentarer

Kartoffelspyd med barbecue mariande


.

Dette er mit første bidrag til bloggerkonkurrencen med økologiske kartofler. Jeg har valgt denne ret for at vise, at grillspyd ikke behøver bestå af hverken kød, eller erstatninger for kød – som f.eks tofu, seitan eller sojapølser. Nogle gode økologiske kartofler, en håndfuld sprøde grøntsager samt en marinade med spark i, så er omdrejningspunktet for aftensmaden hjemme! 😀

.

Ingredienser (7 stk)

  • 7 små økologiske kartofler
  • 14 stykker rød peberfrugt
  • 14 buketter broccoli

.

Fremgangsmåde

Vask kartoflerne og skær dem over på midten. Kog dem i ca. 10 min fra vandet koger i godt saltet vand. (Vandet skal smage af havvand, så er det salt nok.) Når de er færdige, hældes vandet fra, og kartoflerne køles af i en sigte eller på en tallerken.

Skær broccoli og rød peber i mundrette stykker, og sæt grøntsagerne på træspyd i yndig, eller fuldstændig tilfældig farvekombination. (Træspyd kan købes billigt i de fleste supermarkeder) Læg spydene på en bageplade med bagepapir, og pensel grøntsagsspydene på begge sider med en barbecue marinade, som du finder opskriften på her. For at sikre mig at marinaden sad godt nok fast, tilsatte jeg en ekstra spsk. gærflager, som jævner marinaden.

Steg spydende sprøde i ovnen på 200 grader (alm) i ca. 20 min. Spydene kan selvklart også grilles hvis vejret tillader det.

.

Servér grøntsagsspydene med en kogt majskolbe og en farvestrålende salat. …og hvis du er rigtig fræk, laver du en hjemmelavet mayonnaise til at dyppe grøntsagerne i.

Velbekomme og god sensommer!

.

.

.

.

.

.

.


4 kommentarer

Pasta med svampe og asparges i cremet flødesauce!


Jeg har nu lavet denne panderet nogle gange, og jeg simpelthen så begejstret for den at jeg dele den med jer. Simpel men fyldt med smag!

 

Ingredienser (til 2 personer)

  • 150 g. svampe
  • 80 g. fuldkornspastapenne
  • 2 tomater i tern
  • 4 grønne asparges i skiver
  • 1 kinesisk hvidløg i skiver
  • ½ dl. plantefløde
  • 2 spsk. tørret estragon
  • 1 spsk. bearnaise essens
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 3 spsk. gærflager

 

Fremgangsmåde

Steg svampene på en pande til de har fået farve. Tilsæt derefter de grønne asparges i tern samt tomaterne, ligeledes i tern. (Er asparges ikke i sæson kan du anvende asparges eller grønne bønner fra frost.) Lad dem stege til tomaterne begynder at væske og tilsæt hvidløg samt alle de skønne krydderier. Sojafløden tilsættes til sidst, men er retten blevet lidt tør mens du har stået og rørt i den, kan du komme lidt vand i den forinden. Det samme kan gøres hvis saucen koger for meget ind mens du står og smager den til med mere salt eller justerer smagen med flere krydderier.

 


34 kommentarer

Banankage med nødder & mørk chokolade


Banankage med nødder & mørk chokolade

En banankage skal være saftig, sød og salt og den skal smage af banan. Det gør den når man anvender modne bananer, dvs. bananer med sorte sukkerprikker. Dette er min go-to opskrift der aldrig har fejlet mig, og som rigtig mange efterhånden har smagt og godkendt. Jeg skifter lidt mellem at komme enten mandler, hasselnødder eller valnødder i, men jeg anvender altid en god økologisk og Fairtrade chokolade.

Ingredienser (banankage)

  • 200 g. hvedemel
  • 230 g. sukker
  • 3 modne moste bananer (ca. 250 g.)
  • 100 g. plantesmør (eller 1 dl. neutral olie)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 spsk. citron eller eddike
  • 100 g. hakket mørk chokolade
  • 100 g. hakkede nødder

Fremgangsmåde

  1. Bland først de tørre ingredienser i en skål.
  2. Mos bananerne og bland fedtstof, syre (citron eller eddike) i. Kom blandingen over i den anden skål og rør dejen sammen med en elpisker eller et piskeris.
  3. Tilsæt til sidst de hakkede nødder og chokoladen.
  4. Kagen bages i en springform (ca. 20 cm i diameter) med bagepapir i bunden i ca. 45 min ved 160 grader varmluftsovn.

Banankage med nødder & mørk chokolade

Kagen smager fantastisk som den er, men kan også tilsættes frosting eller som blot lidt mørk chokolade. 

Ingredienser (frosting)

  • 50 g. plantesmør
  • 50 g. flormelis
  • 100 g. kokosmælk (den faste del)

Fremgangsmåde (frosting)

  1. Pisk plantesmør og flormelis sammen i en skål og tilsæt derefter kokosmælken. Hvis du ønsker en chokoladefrosting tilsæt da også 50 g. kakaopulver.

Banankage med nødder & mørk chokolade
Banankage med nødder & mørk chokolade
Banankage med nødder & mørk chokolade
Banankage med nødder & mørk chokolade

.

Banankage med nødder & mørk chokolade


69 kommentarer

Mirakelmayo


Mayonnaise på vegansk? Ja da! Det er faktisk slet ægge så svært, når du først får det lært. Følg mine anvisninger nøje. Ligesom med ikke-vegansk mayonnaise er fremgangsmåden vigtig. Nogle oplever nemlig lidt begyndervanskeligheder, men hold dig ikke tilbage. For når du første gang laver (og smager!) denne veganske mayo, er det et lille mirakel. Dette er mayonnaise med medfølelse. Glæd dig!

Ingredienser 

  • 1 dl. neutral sojamælk
  • 1½ dl neutral rapsolie
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. karry
  • Evt. en knivspids sort salt

Fremgangsmåde – sådan lykkes din mirakelmayo

Du skal bruge en stavblender, og komme sojamælk samt alle ingredienser undtaget olien i et blenderglas eller andet høj beholder. Blend et par sekunder så sojamælken opvarmes, og tilsæt derefter olien.

Du kan vælge at lade olien flyde ovenpå, og ganske langsomt løfte stavblenderen i den ene side når du blender, mens den anden side stadig rører bunden. Olien skal forsvinde langsomt i en lille hvirvelstrøm, og når du fornemmer at mayonnaisen begynder at tykne, kan du blende den igennem og evt. smage den til med mere salt, sennep, karry eller andre spændende krydderier.

Hjælp – min mayo tykner ikke!

Hvis du oplever den førnævnte metode ikke fungerer for dig, skal du i stedet vælge den skudsikre metode. Det er også denne metode du skal bruge, hvis du laver mayonnaisen i en foodprocessor. Tilsæt olien i en meget tynd stråle mens du blender/kører maskinen. Det kan tage adskillige minutter, men det er dét værd, hvis du vil have en mayo der er TYK og lækker, og du kan sagtens lave den tykkere (tilføj da blot mere olie) end du kan se på billederne herunder, hvis du ønsker det. F.eks hvis du skal spise det lille (store) mirakel under eller ovenpå brød, eller komme den i min hønseFRIsalat. En tyndere mayonnaise, som vist herunder, egner sig godt til ovnbagte fedtfri pomfritter eller i varme, sprøde, bagte kartofler. Til dette formål kan en bearnaise mayonnaise med tørret estragon og knald på citronsaften, i særdeleshed anbefales!