Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


3 kommentarer

Lasagne med aubergine, ajvar og flødesauce


Ingredienser (Til 4 personer)

  • Lasagneplader
  • 1 hel aubergine
  • 100 – 150 g. helbladet spinat
  • Ajvar (Peberfrugtblanding på glas) eller tomatsauce (se opskrift her)

.

Flødesauce

  • 250 ml soja eller havrefløde
  • 1 – 2 fed presset hvidløg
  • ½ – 1 tsk. Marmite*
  • 2-3 tsk. gærflager*
  • Salt (gerne urtesalt) og peber

.

Det hele koges sammen under middel varme…

.

Fremgangsmåde

Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver på langs og pensel dem på begge sider med en marinade af 2 spsk olivenolie, 2 spsk sojasauce, salt og peber. Bag dem øverst i ovnen ved god varme i 10-15 min…

Tø den helbladede spinat op og bland den med det pressede hvidløg samt lidt salt og peber.

.

Lasagnen opbygges således:

  1. Et lag flødesauce
  2. Halvdelen af spinaten
  3. Lasagneplader
  4. Et lag Ajvar
  5. Halvdelen af aubergine skiverne
  6. Et tyndt lag flødesauce
  7. Lasagneplader
  8. Et lag flødesauce
  9. Den anden halvdel spinat
  10. Lasagneplader
  11. Et lag Ajvar
  12. Den anden halvdel af aubergine skiverne
  13. Et tyndt lag fløde
  14. Lasagneplader
  15. Et lag fløde

Til slut drysses med rasp og lasagnen sættes i ovnen i 30-40 min ved 200 grader.

.

Serveres med fx en tomat/babyspinat salat

.


Skriv en kommentar

Varm asparges/kartoffelsalat


Ingredienser (2 personer)

  • 4-5 skiver grillet kartoffel (eller stegte)
  • 8-10 friske grønne asparges
  • 1-2 spsk citronsaft
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Lidt frisk romarin

Fremgangsmåde

Knæk bunden af aspargeserne og skær dem over 2 gange. Steg (eller grill) dem på en god varm pande i lidt olivenolie, skær kartoffelskiverne i stænger og tilsæt dem. Smag til med salt, peber og citronsaft. Drys med rosmarin og cashewnødder til sidst. (Andre nødder, kerner og frø kan andvendes. fx. ristede græskarkerner)


2 kommentarer

Solskins salat


Ingredienser (2 personer)

  • 1-2 gulerødder
  • 1 tsk. hvid balsamico
  • 1 æble (Gerne rødt og let syrligt)
  • 1 lille håndfuld rosiner
  • 1-2 tsk. gomasio

Riv gulerødder og æble og bland med hvid balsamico samt gomasio. Fordel rosinerne på toppen..


5 kommentarer

Kartoffelsalat med mango og dild


Denne salat er ikke mindre end perfekt til grillmad, og den har den fantastiske evne, at den kan stjæle al opmærksomhed fra den øvrige grillmad! …også når flere i selskabet er altspisende. Kartoffelsalaten er blevet til ved lidt af et tilfælde. Et heldigt tilfælde! Den er blevet lavet rigtig mange gange siden, og mange skriver eller fortæller mig at dette er én af deres absolut yndlingsopskrifter på kartoffelsalat. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det er min. 😀

Ingredienser (2-3 personer)

  • 400 g. kartofler
  • 1 moden mango
  • ½ bundt frisk dild
  • 2-3 soltørrede tomater
  • 2 spsk. koldpresset olivenolie
  • 2 spsk. friskpresset citronsaft
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk. sennep (gerne dijon)
  • ½ tsk. karry
  • Salt og peber
  • En lille håndfuld ristede græskarkerner
  • Evt. lidt rucola salat
  • Evt. et par spsk. finthakket løg

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i god tid. Kartoffelsalaten bliver bedst hvis kartoflerne er nykogte, men let afkølede. Sørg for at salte kartoflerne godt! Specielt hvis du anvender kartofler med skræl på. Der skal mere salt i vandet end du tror, men resultatet bliver nogle meget bedre spisekartofler. Det hjælper ikke at tonse en masse salt hen over nogle undersaltede kartofler, så husk – godt med salt i kogevandet!

Når kartoflerne er afkølede, skæres de i store tern. Skær også mangoen i tern. Lav derefter marinaden af olie, citron, hvidløg, karry, sennep, dild (tørret kan bruges, men frisk er bedst), salt og peber. Tilsæt skiveskåret soltørret tomat samt mangotern, hæld marinaden ud over kartoflerne, og bland forsigtigt kartoffelsalaten. Til sidst drysses kartoffelsalaten med tørristede græskarkerner og lidt  flagesalt.

.


4 kommentarer

Grove pirogger


Ingredienser (til 2 personer)

Tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. olivenolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel

Forslag til fyld

  • Spinat/sojafløde stuvning med perlespelt
  • Svampe/sojafløde stuvning
  • Tomat/porresauce med tofutern
  • Tomat/løgsauce med sojapølser

.


4 kommentarer

Pandekager med kikærtemel


Ingredienser (Til 2 personer)

Dej

  • 4 dl. sojamælk
  • 1 ½ dl. hvedemel
  • 1 dl kikærtemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt

 

Fyld

  • 100 g. knoldselleri i tern
  • 200 g. aubergine i tern
  • 2-3 små gulerødder i tern
  • ½ grøn peberfrugt i tern
  • 1 lille hakket løg
  • 1 dåse flåede hakkede tomater
  • ½ dåse tomatpure
  • 1 spsk. sukker
  • 1 stort fed hvidløg
  • 2 spsk. balsamico

 

Bland først ingredienserne til pandekagedejen. Tilsæt bagepulveret til aller sidst hvor panden står og bliver varm. (Der bliver ca. 4 pandekager)

Når pandekagerne er færdige holdes de lune under staniol, mens fyldet tilberedes… Steg selleri og gulerødder et par min. Tilsæt derefter aubergine, løg og peberfrugt. Efter yderlige et par min kommes flået tomat og tomatpure i. Smag til med salt, peber, hvidløg, balsamico og sukker. (Hvis retten ønskes stærk tilsættes nu også chilli)

 

Server med friske lucerne/alfalfa spirer og evt. lidt gomasio på toppen…

 


18 kommentarer

Chili Sin Carne


Chili sin carne

Dette er én af de retter jeg ofte anbefaler folk der ikke er vandt til at spise plantebaseret, som måske bevidst ønsker at undgå sojabaseret plantekød, men som gerne vil lave et fyldigt og mættende måltid der samtidig kan imponere familien eller vennerne.

Hemmeligheden bag en god Chili Sin Carne (=chili uden kød) er kombinationen af gode friske grøntsager, det salte, det syrlige, det søde og det stærke. Derudover mener jeg ingredienserne kanel, kakao og spidskommen er et must! Derudover skal en chiligryde have tid til at stå at simre, og serveres rygende varm.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 lille løg
  • 2 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ grøn peberfrugt
  • 1 stang bladselleri
  • 2 fed hvidløg
  • ½ frisk rød chili
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 dåse majs
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 2 spsk. rød balsamico
  • 1 spsk. brun farin (eller agavesirup)
  • 1/4 tsk. røget paprika
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Hak løget fint og steg det ved svag varme et par minutter.
  2. Tilsæt spidskommen, hvidløg og finthakket rød chili, og lad det stege til det begynder at dufte.
  3. Derefter tilsættes gulerødder i tern,  rød peberfrugt i tern og finthakket grøn peberfrugt samt grofthakket bladselleri.
  4. Tilsæt derefter hakkede tomater samt kidneybønner, og bring retten i kog.
  5. Smag til med salt og peber, samt de øvrige krydderier, og lad retten simre ved svag varme i ca. ½ time.
  6. Kom majsene i til sidst, og server retten med  ris og sprøde flütes med hvidløgssmør, eller som her, med guacamole med chili, citron, løg og frisk koriander, nachos, sojayoghurt eller hjemmelavet creme fraiche til, samt evt. et lille drys cayennepeber.

Velbekomme!

Chili sin carne