Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


4 kommentarer

Aspargessuppe


Ingredienser (til 2 personer)

  • 30 g. olie eller plantesmør
  • 3 spsk. økologisk hvedemel
  • 2 dåser hvide asparges
  • ½ dl. sojafløde
  • ca. 1 dl koldt vand
  • 1 tsk. friskpresset citronsaft
  • 1 tsk. vegetabilsk bouillon
  • 2 tsk. gærflager
  • 1 fed revet hvidløg
  • Friskkværnet peber
  • En knivspids karry
  • Godt med revet muskatnød
  • Smag evt. til med lidt havsalt

Fremgangsmåde

Smelt eller varm fedtstof i en gryde. Tilsæt melet og lad det boble. Tilsæt derefter vandet fra aspargesene samt det kolde vand og sojafløden. Smag til med urtebouillon (gerne herbamare urtebouillon), gærflager, revet hvidløg, revet muskatnød, karry, friskkværnet peber, citronsaft og evt. salt. Suppen småkoger et par minutter. Til sidst tilsættes de hvide asparges og retten serveres. Evt. som her, med ovnbagte tomater og forårsløg.


23 kommentarer

Svensk pølseret (plantebaseret)


.Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 hakket rødløg
  • 2 plantepølser
  • 3 kogte kartofler i store tern
  • 400 g. flået hakkede tomater
  • 2 spsk. plantefløde
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 knivspids karry
  • 1-2 fed hvidløg
  • Smag til med havsalt og friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde

Kom de hakkede flåede tomater i en gryde sammen med hakket løg og plantepølser i skiver og lad det koge i et par minutter. Tilsæt kartoflerne og de øvrige ingredienser. Kog i yderligere et par minutter til kartoflerne får retten til at tykne. Server den svenske pølseret med masser af purløg på toppen, og lav også gerne en salat ved siden af da retten er meget tung for sig selv. Velbekomme!


14 kommentarer

Kartoffel-lasagne


Ingredienser (til ca. 4 personer)

  • 10-12 melede kartofler
  • 400 g. hakket flået tomat
  • 4 spsk. tomatpure
  • 2 løg i strimler
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 frisk grøn chili
  • 4-5 fed hvidløg
  • ½ tsk karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 6-7 spsk. ajvar
  • Havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Rasp til at drysse på toppen

Fremgangsmåde

Start med at lave en tomatsauce ved at stege rødløg skåret i tynde strimler i rigeligt olie ved svag varme. Tilsæt finthakket grøn peberfrugt og grøn chili. Steg eller “brænd” herefter tomatpureen af i et par min inden også den flåede tomat og ajvar tilsættes, samt hvidløg, Smag til med salt, peber og karry og lad saucen simre men du skræller og skærer kartoflerne i ca. ½ cm tykke skiver.

Start lasagnen med at lægge lag tomatsauce i en ca. 24×24 cm form og læg kartofler i et tæt lag ovenpå. Drys med salt og peber. Herefter følger endnu et lag tomatsauce, og endnu et lag kartofler. Slut af med tomatsaucen og drys evt. med rasp. Ristede og knuste nødder kan bruges i stedet for rasp af dem som ikke tåler gluten. Bag lasagnen midt i ovnen ved ca. 200 grader i 1 time. Som tilbehør kan serveres brød, salat eller som i dette tilfælde – bagte aubergineskiver og butternut squash.

Du kan selvfølgelig også vælge at lave kartoffel-lasagnen mere traditionel med en vegansk bechamelsauce som du finder en opskrift på her.


13 kommentarer

Rullet lasagne med aubergine og pinjekernecreme


 

Ingredienser (til 4 personer)

  • 4 lange lasagneplader
  • 1 aubergine i tynde skiver

 

Tomatsauce

  • 5 fed hakket hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 dåse flået tomat
  • ½ tsk. finthakket rød chili
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. brun farin eller sirup
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt

 

Pinjekernecreme

  • 60 g. pinjekerner
  • 2 spsk. citronsaft
  • 5 spsk. vand
  • ½ strøgen tsk. havsalt

 

Fremgangsmåde

  1. Skær auberginen i tynde skiver på langs. Pensl dem med olivenolie og bag dem i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.
  2. Kog de lange lasagneplader (gerne med bølget kant) lige tilpas møre i saltet vand, og skyl dem i koldt vand når de er færdige.
  3. Forbered tomatsaucen.
  4. Pil og hak hvidløgsfed groft.
  5. Varm en god mængde olivenolie i en gryde og vend de hakkede hvidløg deri.
  6. “Brænd” tomatpuréen 1-2 minutter.
  7. Tilsæt derefter flået tomat og krydderier, salt, sukker.
  8. Lad saucen småsimre under låg i ca. 15 minutter.
  9. Forbered pinjekernecremen. Tørrist pinjekernerne på en pande til de er gyldne og blend alle ingredienser i en blender eller minihakker. Tilsæt lidt mere vand hvis cremen virker for tør.
  10. De lange kogte men afkølede lasagneplader lægges på et skærebræt og smøres med pinjekernecremen, herefter lægges de tynde aubergineskiver ovenpå.
  11. Lasagnepladerne rulles derefter og lægges i et fad.
  12. Tomatsaucen lægges hen over retten.
  13. Drys med friskhakkede krydderurter som f.eks timian eller oregano samt evt. lidt rasp eller brødkrummer.
  14. Bag den rullede lasagne ved 175 grader i ca. 10 minutter.

Server med en frisk tomatsalat, og evt. hvidløgsflute.

 


13 kommentarer

Bønnepostej med svampe


Ingredienser

  • 200 g. kogte sojabønner
  • 200 g. hvide eller brune champignon
  • 2 spsk. friskpresset økologisk citronsaft
  • 2 finthakkede løg
  • 2 spsk. olivenolie eller rapsolie
  • ½ dl. koldt vand
  • ½-1 tsk. karry
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. sojasauce
  • Godt med friskkværnet peber
  • En knivspids røget paprika

Fremgangsmåde

Kog 200 g. sojabønner (vægten er efter de har ligget i blød natten over, eller ca. 8 timer) i letsaltet vand i ca. 30-40 min. Rens og skær champignon i skiver. Rist dem i 1 spsk. olivenolie og tilsæt karry og løg. Blend sojabønnerne med 1. dl koldt vand, 2 spsk. citronsaft og 1 spsk. olivenolie og kom massen i en skål. Herefter blendes de stegte svampe/løg og tilsættes sojabønne massen. Smag til med hvidløg, røget paprika, peber og evt. lidt havsalt. Postejen kan nu blendes endnu engang hvis en lidt mere fin og cremet konsistens ønskes, kommes i en boks og sættes på køl.


22 kommentarer

Rødbedebøffer med quinoa


Rødbedebøffer med quinoa

Er du mest til veganske bøffer der ligner og smager som de animalske? Eller dem der smager af de grøntsager de er lavet af? Jeg er selv stor fan af begge typer bøffer. Her er det den hjemmelavede og grøntsagsbaserede af slagsen. De får en flot stegeskorpe, men er saftige indeni, og de er helt perfekte i en burger, eller f.eks. sammen med en salat, kartofler og bearnaisesauce.

.

Ingredienser (til 4 – 6 personer)

  • 1 dl hel quinoa (3 dl kogt)
  • 150 g. revet rødbede
  • 1 spsk loppefrøskaller (4 g.) i 1 dl koldt vand
  • 100 g. finthakket løg
  • 1 fed revet hvidløg
  • 1 dl grahamsmel
  • 1 spsk. citronsaft
  • ½ tsk. røget paprika
  • ½ tsk. allehånde
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 tsk. karry
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Kog quinoaen i 10 minutter i 1 ½ dl vand.
  2. Lad den hvile under låg i 5-10 minutter og tilsæt derefter 1 tsk. salt.
  3. Bland loppefrøskaller og vand i en skål og sæt det til side.
  4. Riv rødbederne ned i en skål.
  5. Tilsæt finthakket løg, revet hvidløg, grahamsmel, krydderier, citronsaft, salt og peber.
  6. Tilsæt den kogte quinoa samt loppefrøskaller-geléen.
  7. Form 4 tykke bøffer eller 6 flade af farsen. Steg dem i ca. 5 minutter på hver side eller bag dem i ovnen uden fedtstof.

Servér dem i hjemmebagte burgerboller med f.eks vegansk mayonaisse, løgringe, hjemmelavet agurkesalat, ketchup, friske salatblade og ovnbagte kartofler til.


3 kommentarer

Spicy efterårs linsegryde


Ingredienser (til 1-2 personer)

  • 2dl økologiske grønne linser
  • 1 dåse økologisk flået tomat
  • 2 tsk. Herbamare urtebouillon
  • ½ tsk. Sambal Oelek
  • ½ tsk. Garam Marsala
  • 1 tsk. god karry
  • ¼ porre
  • 3 dl vand
  • 1 spsk. mango chutney
  • 2 fed revet hvidløg
  • 2 spsk. sojafløde

Fremgangsmåde

Kom linserne (gerne af typen “Dupuy” – de er lidt mindre end almindelige grønne linser) i en gryde og kig efter for misfarvede eller beskadigede linser. Tilsæt vand og flået tomat og lad retten simre i 30 min. (Rør i gryden en gang imellem)

Når linserne endnu har lidt bid, men ikke er rå, snittes porre og de sættes til side mens retten smages til med Herbamare urtebouillon, Sambal Oelek,  karry og Garam Marsala. Porre og hvidløg simrer med i retten de sidste 5 min. Tilsæt lidt sojafløde for at give retten en mere cremet konsistens, og mango chutney for at give sødme. Tæppebomb evt. retten med hakket persille eller et drys gomasio inden servering. Retten er også lækker dagen efter som en sund og nem frokost.