Dette er en super lækker og meget smagfuld suppe! Den egner sig godt til kolde regnfulde dage, hvor du bare gerne vil forkæle og blive forkælet uden de store krumspring i køkkenet. Suppen kan også blendes, hvis du serverer den for nogle der ikke bryder sig om konsistensen af bønner.
.
Ingredienser (til 2 personer)
2 spsk. olie
2 spsk. tomatpuré
1 tsk. karry
500 g. flået tomat
2 fed hvidløg
1/4 tsk. røget paprika
2 dl. koldt vand
2 dl. butterbeans
1 spsk. urtebouillon
1 stor håndfuld frisk spinat
Et lille stykke frisk chili
Fremgangsmåde
Varm olien i en gryde og tilsæt tomatpuré og skiveskåret hvidløg. Lad den stege et par minutter til den begynder at skille let og tilsæt derefter karry som steger med et øjeblik.
Tilsæt flået tomat og vand.
Kog suppen op og blend den med en stavblender.
Kom urtebouillon, røget paprika samt finthakket frisk chili i suppen og lad den småkoge i 10-15 min.
Til sidst tilsættes hakket frisk spinat og butterbeans der er kogt i forvejen (i 45 minutter hvorefter de hviler i kogevandet med låg på i 45 minutter).
Tip! Du kan med fordel have kogte butterbeans liggende i frysere og tilsætte dem direkte. Tilsæt dem da blot ca. 5 minutter før så de kan tø op i suppen. Du kan selvfølgelig anvende enhver anden type bønner til formålet. F.eks kidneybønner eller hvide bønner. Også kikærter egner sig godt.
.
Servér suppen som den er, eller med et par skiver groft brød til, lidt neutral sojayoghurt samt en spsk. facon på toppen!
Jeg er vokset op med æggesalat som go-to pålæg, og jeg elsker stadig en god ægge(fri)salat. Nu bruger jeg bare f.eks tofu i stedet for æg. Det er præcis lige så let og lækkert at komme i en sandwich, og for mig er det smagen af sommer, strand og skovture. I opskriften her har jeg anvendt både en fast røget tofu, samt en blødere silkentofu, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt sammen. Jeg kommer altid æggesalt/sort salt (kala namak) i, som giver den karakteristiske æggesmag, og derudover har jeg tilsat tomat i tern, æggefri mayonaise, sojayoghurt, forårsløg, dijonsennep, tørristet karry og gurkemeje (fremhæver smag og farve), salt og peber.
Tilsæt de våde ingredienser og rør æggeFRIsalaten til den har en konsistens du foretrækker.
Tilsæt derefter de tørristede krydderier, tomat i tern samt finthakket forårsløg.
Smag til med salt og peber, samt kala namak/sort salt.
Brug din æggeFRIsalat på den traditionelle måde, i en sandwich med grøn salat eller rucola og evt. lidt karse– eller kom den f.eks i lune pitabrødsom et smagfuldt og saftigt fyld!
.
Se også min store guide til æggefri madlavning her.
Dette er nogle simple frikadeller med kikærter som egner sig godt sammen med f.eks en farvestrålende tomatsalat og nye kogte kartofler med en simpel dressing af olivenolie, citronsaft, presset hvidløg, havsalt og tørret dild. Det går bestemt også an at servere dem til en brun sauce, en grønkålssauce eller en spinatsauce til – samt ikke mindst tyttebær, tranebær eller en anden form for syltetøj. Frikadellerne er også perfekte som et sundt og mættende pålæg i madpakken dagen efter.
Ingredienser (til ca. 12 stk)
400 g. ukogte kikærter
4 spsk. sojayoghurt
½ dl. koldt vand
½ dl. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 stort finthakket løg
50 g. hakket grønkål
50 g. havregryn
3 tsk. No Egg (kan udelades!)
2 tsk. almindelige paprika
½ tsk. røget paprika
1 tsk. karry
2 fed presset hvidløg
3 tsk. havsalt
Evt. 2 tsk. tranebær eller anden syltetøj
Fremgangsmåde
Blend kikærterne, der har ligget i blød natten over (ca. 8 timer) med en stavblender eller i en minihakker.
Kom dem i en skål og tilsæt de våde og de tørre ingredienser, den hakkede grønkål, det finthakkede løg samt krydderier.
Lad farsen hvile i ca. 10 minutter og steg derefter dellerne ved svag varme til de er sprøde på begge sider.
Blend alle ingredienser til en cremet spread. Smag den evt. til med mere chili eller hvidløg for en stærkere version, og tilsæt lidt koldt vand hvis du finder den for fast.
.
Spis den som pålæg ovenpå rugbrød med agurkeskiver eller brug den som smørelse i tortillas.
.
.
Ingredienser (rød hummus)
150 g. kogte kikærter
100 g. grillet rød peber
2 fed presset hvidløg
2 spsk. tahin
2 tsk. spidskommen
1 tsk. havsalt
½ dl. koldt vand
2 spsk. olivenolie
2 cm frisk chili
1 spsk. citronsaft
2 soltørrede tomater
.
Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser. Smag evt. den røde hummus til med mere chili eller hvidløg for en stærkere version.
.
Spis den som pålæg ovenpå rugbrød eller brug den som dip til f.eks agurke eller gulerodsstave.
Kom et lag groft salt i et ovnfast fad eller en bradepande, hvis du skal lave mad til mange.
Skyl rødbederne (skrub dem hvis de er trukket direkte op af jorden eller er meget jordede) og skær dem over på langs, skær evt. lidt større rødbeder i kvarte, men behold enderne på rødbederne. De ser pænest ud sådan, den lille rodtop er nem at spise udenom og kan bruges som “håndtag” når de spises.
Læg rødbederne med skrællen nedad på saltlejet, pensel snitfladen med lidt olivenolie og drys dem med fint havsalt samt evt. dine yndlings krydderier som f.eks rosmarin eller timian.
Bag dem i ca. 1 ½ time ved 200 grader i midten af ovnen til de er gyldne og sprøde.
Det kommer sikkert bag på mange, men en helt almindelig dåse kokosmælk kan blive til det lækreste cremede flødeskum. Det er genialt og lækkert. Flødeskummet har en let pikant kokossmag, men den er slet ikke overdøvende som man kunne forestille sig.
Ingredienser
1 dåse kold kokosmælk
Evt. en knivspids vaniljepulver
Vigtigt: Du skal have fat i en ikke-light dåse, dvs. én hvor kokosfløden og kokosvandet ligger adskilt. Gerne i god øko-kvalitet! Du kan høre om den er flydende eller fast hvis du ryster den.
Fremgangsmåde
Det er en god idé at lægge dåsen på køl inden du laver flødeskummet, brug evt. en metalskål der også har været på køl samt undlad at piske kokosflødeskummet for længe. Da kan det nemlig begynde at smelte lidt.
Åben dåsen med kokosmælk i bunden og hæl mælken/vandet fra. (Gem den eller frys den ned til senere så du kan komme den i f.eks en gryderet)
Skrab derefter den faste kokosfløde ud i en skål og pisk den cremet med en elpisker.
Tilsæt evt. vanilje, og pisk den yderligere et par sekunder. Sæt den på køl hvis den ikke skal bruges lige med det samme. En dåse kokosmælk giver ca. 200 g. flødeskum.
Brug den i et krus med varm kakao eller ovenpå et stykke lun æbletærte, lidt frisk frugt eller brug den til fødselsdagslagkagen.
You must be logged in to post a comment.