Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


Blåbærmuffins med banan og blå birkes


Jeg har gået den sidste uges tid og kaldt min søn for “mors lille blåbærmuffin”. For, hvad er sødere og dejligere end en blåbærmuffin? Hvis du endnu aldrig har smagt kombinationen af blåbær, saftige bananer og knasende blå birkes, kan du glæde dig til en herlig overraskelse. Dette er en opskrift til alle de søde veganske drenge og piger, og alle der fortjener lidt forkælelse og måske har hørt, at det ægge er så svært at bage veganske kager ♡

Ingredienser (til 10 stk. muffins)

  • 150 g. hvedemel
  • 150 g. rørsukker*
  • 50 g. blå birkes
  • 50 g. smeltet plantesmør
  • 2 ½ modne moste bananer
  • 100 g. frosne blåbær + 1 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 spsk. eddike
  • ½ tsk. natron

* Hvis du ikke ønsker at bruge raffineret sukker kan du blot udskifte rørsukker med finthakkede dadler. Brug de tørrede (hårde) dadler, ikke de bløde (medjool eller friske) dadler.

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Bland mel, sukker, blå birkes, salt og natron i en skål. Mos bananerne let med en gaffel i en anden skål, og tilsæt dem sammen med smeltet plantesmør og eddike. Rør dejen sammen og tilsæt derefter de frosne blåbær, som du har vendt i en spsk. hvedemel. Forsøg ikke at røre for meget rundt. De skal bare lige vendes i med en dejskraber. Jeg bruger økologiske blåbær fra frost, fordi det er de “ægte” blåbær (blå hele vejen igennem), og dermed de smukkeste og sundeste af slagsen.

…ja, den er god nok. Der skal ikke tilsættes noget væske. Men sørg for, at dine bananer er modne. Dvs. gule med sorte sukkerprikker. Kom dejen i muffinforme. En isske er genial til formålet, og gør det både sjovt og nemt for børn at hjælpe med at fylde formene.

Bag dem midt i ovnen ved 200 grader (varmluft)  i 17-20 min, og gå ombord i dem, når de er afkølede. De kan holde sig uden at blive den mindste smule tørre i flere dage ved stuetemperatur.

Med kærlighed & medfølelse
~ Luna og Juno(barnet)


9 kommentarer

No-bake glutenfri banan/chokolade lagkage


.

I søndags var jeg for andet år i træk til vegansk kagefråder i Botanisk Have i Århus. Med mig bragte jeg en super lækker kage, som fik meget ros. Jeg var et par dage forinden blevet inspireret af denne overdådige kage fra Gluten-Free-Vegan-Girl’s blog, og jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i den, med et par justeringer. Dette er i nok virkeligheden en tærte og ikke en lagkage, men den smager meget af lagkage pga. den bløde konsistens, den søde chokoladecreme, de friske bær og frugter og den luftige flødeskum. Nok snak. Her er opskriften!

.

Ingredienser

Kagebunden

  • 300 g. økologiske medjool dadler
  • 100 g. økologiske usaltede cashews
  • 150 g. økologiske mandler
  • 2 spsk. koldpresset (nænsomt smeltet) økologisk kokosolie
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 2 tsk. havsalt

.

Chokoladecremen

  • 200 g. modne økologiske bananer
  • 30 g. økologisk kakaopulver
  • 2 spsk. koldpresset (nænsomt smeltet) økologisk kokosolie
  • Evt. 50 g. økologiske medjool dadler såfremt bananerne ikke er så modne/søde
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 1 tsk. havsalt

.

Øvrigt fyld

  • 2 modne økologiske bananer
  • Kokosflødeskum fra 1 dåse kokosmælk
  • 4 nektariner i skiver marineret i lidt vanilje og 1 knivspids havsalt
  • Danske jordbær med stilk på
  • Et drys kakaopulver

.

Fremgangsmåde

.

Blend først nødderne og kom derefter dadlerne i og de øvrige ingredienser i. Blend til en ensartet masse og kom den i en tærteform. (25 cm i diameter)

.

.

Mos de modne bananer med en gaffel.

.

.

Bland kakaopulver i og pisk. Tilsæt også salt, vanilje, kokosolie og evt. medjool dadler.

.

.

Kom chokoladecremen på kagebunden og sæt den evt. på køl, hvis du ikke skal bruge den med det samme.

.

.

Skær 2 bananer over på langs eller i skiver, og kom dem ovenpå chokoladecremen.

.

.

Tryk forsigtigt bananerne ned i chokoladecremen.

dfg

Pisk kokosflødeskummet og kom den ovenpå. Drys med kakaopulver og anret marinerede nektariner og jordbær ovenpå!

.

.